5 bibelske passager, der fortæller om Jesu ensomhed

På korset møder Jesus ansigt til ansigt den mørkeste ensomhed, idet han udbryder: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”. Her ses Francisco Goyas fortolkning af korsfæstelsen, 1780. Foto: Wikiart

Selv himlens hersker kan føle sig ensom. Ensomhed er et eksistentielt vilkår og i Bibelen er der talrige eksempler på at Jesus, ligesom mennesker, oplever svigt og ensomhed

I en tid med forsamlingsforbud og forbehold, regler og restriktioner, kan det være svært at huske følelsen af et varmt kram og stemningen af samvær på en fredag aften.

Isolation og to meters afstand er blevet dagligdag i de seneste par vintermåneder, og sukket efter nærvær er blevet stadigt mere tiltagende. Dog er ensomheden ikke et sæsonbestemt vemod, som nødvendigvis forsvinder med forårssolens komme.

Snarere er det et eksistentielt vilkår, en universel længsel, som minder os om. at vi har brug for hinanden. I flere bibelske passager berettes der om Jesu ensomhed hvilket vidner om, at ensomhed er en af de få ting, vi alle er fælles om.

1. Fristelsen i ørkenen
Når man kigger på Jesu liv og tjeneste, findes der kun få passager, hvor Jesus er alene og ikke er omgivet af store menneskeskarer. En af de passager er, da Jesus bliver ledt ud i ørkenen for at blive fristet af Satan. Jesus står alene i fristelsen og testen på hans integritet er en ensom kamp, som må kæmpes alene. Isolationen fra omverdenen gør fristelsen for at falde i fordærv endnu større, men selvom Jesus oplever menneskelige følelser og fristelser, responderer han stadig med overmenneskelig visdom og handlekraft og viser derigennem sin guddommelighed.

2. Jesus i Nazaret
Dog var det ikke alle, der lod sig overbevise af Jesu guddommelighed. Da Jesus vender tilbage til sin hjemby, Nazaret, for at undervise i synagogen, mødes han med hån og skepsis.

På trods af undere og mirakler kender folket i Nazaret kun Jesus som en håndværkersøn. Jesus accepteres ikke som den kommende Messias, i stedet bliver han afvist af sine tidligere nære relationer. Deres mangel på tro driver Jesus og disciplene væk fra hans barndomsby og videre til andre byer.

3. Jesus og disciplene i Getsemane Have
Selvom Jesu egen hjemstavn ikke accepterede ham, var han igennem sin tjeneste ledsaget af sine 12 disciple, når han forkyndte det kommende gudsrige.

Dog behøver man ikke at være alene for at føle sig ensom. Den erkendelse erfarede Jesus også, da han sammen med sine tre tætteste disciple Peter, Jakob og Johannes drager hen til Getsemane for at bede.

Tiden for Jesu korsfæstelse nærmer sig, og passagen beskriver ham som sørgmodig og urolig over sin kommende skæbne. Jesus ønsker disciplines tilstedeværelse og trøst, men de ender med at falde i søvn, og Jesus svigtes i sin mest sårbare stund.

4. Via Dolorosa
Efter at Jesus bliver forrådt af disciplen Judas, går Jesus sin kommende lidelse i møde på Via Dolorosa, også kaldet smertens vej. Dette er ruten i Jerusalem, som Jesus måtte gå på sin vej mod korset. På dette tidspunkt er Jesus blevet svigtet og forladt af sine allernærmeste, dog er han langt fra alene. Han er omringet af menneskeskarer, men han er foragtet. Denne offentlige ydmygelse vidner om den store pris, Jesus betalte for at fuldføre sin ensomme skæbne.

5. Korset
På korset møder Jesus ansigt til ansigt den mørkeste ensomhed, idet han udbryder: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” (Matthæusevangeliet kapitel 27 vers 46). Her er der hverken tale om en social eller emotionel ensomhed, som følge af at føle sig fremmedgjort for sine medmennesker, men om en eksistentiel ensomhed. Guds nåde forlader hans side og efterlader ham på korset. Håbet skulle genopstå tre dage efter, men før mennesker kunne prise sig lykkelige ved det uforanderlige løfte om evigt liv, måtte Jesus først gå gennem dødsskyggens ensomme, gudsforladte dal.