Analyse

Fællesmøde viste fælles prioriteringer i folkekirken

Det første "folkekirkemøde" blev afholdt under festivalen Himmelske dage, som fandt sted i København i maj. Her ses åbningsgudstjenesten.

"Danmarks første folkekirkemøde viste, at dåb og forkyndelse er de vigtigste emner for menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkelige organisationer," skriver sekretariatschef ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Birger Nygaard

Folkekirken har haft sit første "folkekirkemøde". Det er ellers den slags, man ikke kan have, idet der i folkekirken jo ikke må være noget eller nogen, der foregiver at tale og tænke sammen om kirkens ve og vel. Der kunne jo være risiko for, at man kom til at sige noget vigtigt, der blev vejledende for en hensigtsmæssig fremtidig udvikling.

Reformen, der skulle modernisere styringsstrukturen i folkekirken, blev for et par år siden ikke til noget, blandt andet fordi en del menighedsråd, politikere og andre meningsdannende advarede om, hvor grueligt galt det vil gå, hvis folkekirken får et fællesudvalg, hvor man taler sammen om kirkens ve og vel.

Af samme grund blev dette første folkekirkemøde afholdt lavmælt, godt gemt væk blandt festivalen Himmelske Dages mange programtilbud. Ingen skulle kunne sige, at det var andet end blot et debatmøde blandt mange.

Men det var faktisk en meget vigtig prøveballon for, hvordan et folkekirkemøde kan se ud.

Der var helt almindelige folkekirkemedlemmer som deltagere. Der var deltagere fra menighedsråd, menighedsrådsforeninger, præster, provster og kirkelige organisationsledere. Og i løbet af dagen var de fleste af landets biskopper indenom. Men der manglede naturligvis en god del folk fra gruppen af kritikere, der slet ikke mener, at man kan afholde et sådant møde. Det kunne have bidraget med lidt af tidligere tiders kirkekultur med ikke-konstruktiv obstruktion af saglig samtale.

Men sagen er, at folkekirkemødet blev afholdt, uden at nogen fandt anledning til at udråbe det til at være det nye synodespøgelse. Sandelig, "Times Times They Are a-Changin", som Bob Dylan sang.

Den manglende kritik skyldes måske ikke mindst, at folkekirkemødet havde fokus på fuldkommen centrale, fælles, daglige, kæmpestore opgaver og udfordringer for det at være folkekirke i dag. Dagen var opdelt med fire store temaer: "En lokal folkekirke i en global tid". "Dåb og dåbsoplæring". "Kirken i lokalsamfundet". "Den eksistentielle samtale – kirkens rolle og relevans i dag".

Enhver menighed og enhver præst er udfordret til op over hovedet af disse temaer hver eneste dag. De kommer ud af store, dybtgående strukturelle og kulturelle ændringer i samfundet, som potentielt er livstruende for folkekirken. Men alligevel forventer grundstrukturen i folkekirken, at det er den slags, som præsten og menighedsrådet i sognet klarer lokalt, ligesom man jo også håndterer kirkegårdsvedligeholdelse så glimrende.

Skønt folkekirkemødet dedikerede en hel arbejdsdag til oplæg og drøftelse af disse fire temaer, var det tydeligt, at der kun var tale om tydeliggørelse af overskrifter og af temaernes uomgængelige vigtighed.

Når man tager hul på at tale om en folkekirke i en global tid, rejser der sig meget væsentlige undertemaer, der blander sig med nogle af de vigtigste folkelige bekymringer og værdidebatter i tiden.

Debatter, hvor kirken ikke skal opfinde et behov, der ikke er der, men hvor kirken derfor i al sin forskellighed må øve sig i at deltage med de holdninger, ord, gerninger, som evangeliet sender den med. Og når man tager fat på emnet dåb og dåbsoplæring, rammer man hjertet af det nye folkekirkelige fokus på en hastigt vigende dåbsprocent, som i løbet af ret få år kan ændre folkekirkens status fra en bredt favnende folkekirke til noget helt andet.

Der var således ingen debat om folkekirkens holdning til krav om dobbeltskrogede tankskibe og andre eksempler på det perifere, som folkekirkemødemodstandere altid fremholder. Men mødet tjente til fokus på helt centrale dagsordener.

Og netop debatten om dåb og dåbsoplæring viste med al tydelighed, at debat på et folkekirkemøde kun bidrager med at skærpe fokus på vigtigheden af temaerne. Der kommer ingen løsninger op i løbet af to timer. Alt, hvad der bliver sagt, er blevet sagt før. Men folkekirkemødet kan sige til hele folkekirken, at fordi disse temaer er så fuldkommen centrale, er det nødvendigt, at hele folkekirken med sine milliard-store ressourcer på alle niveauer sætter ind med udredning, tænkning, forsøg, inspiration.

Det ville styringsreformens tanke om et formelt folkekirkeligt fællesudvalg kunne have gjort. Men ved det uformelle folkekirkemøde på Himmelske Dage kunne man foreløbig gå glad hjem. Eller måske gå hjem med en vis tyngende fornemmelse af, at der ikke er nogen struktureret måde konstruktivt at samle op herpå. Og det er måske derfor, at respons på de store temaer let overlades til lidt uigennemtænkte småinitiativer uden nogen seriøs teologisk og kirkelig refleksion bag. Uværdigt for en folkekirke, der i øvrigt ønsker at være kendt for grundighed og redelighed.

Faldende dåbstal og udmeldelser af folkekirken bliver mødt med forsimplede "top ti-grunde"-lister over, hvorfor man skal forblive/blive medlem af folkekirken. Her er der for eksempel et ejendommeligt fokus på folkekirken som begravelsesvæsen. Men spørgsmålet om, hvor du skal begraves er næppe et tvingende argument for fortsat medlemskab for den unge eksistentielt reflekterende studerende eller familiefar, som gerne vil mødes med reelle spørgsmål om, hvad tro/religion/eksistens er for noget.

Som folkekirke er vi derfor i en proces, hvor flere lag af udenomsstof må skrælles af, for at det skal blive synligt for den kritisk spørgende, hvad der egentligt er nedenunder. Dette er slet ikke usundt. De gode nyheder er jo, at der nedenunder befinder sig en kostbar perle, der endnu ikke er overgået af noget andet.

Det første folkekirkemøde viste med al tydelighed, at det i dag er sagen – formidlingen af den kristne tros indhold – deltagerne bredt er interesseret i ved et sådant møde. Magtspil og gold kirkelig rivalisering virker uinteressant og synes at høre fortiden til.

Tak til initiativtagerne. Vi glæder os til næste folkekirkemøde, version 2.0.

Birger Nygaard er sekretariatschef ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.