Analyse

Hvordan kan folkekirken både være kirke på landet og i byen?

"Der er langt flere måder at være kirke på i dag, ligesom mennesker har langt flere forskellige forventninger til, hvad kirken kan og skal være," skriver Karen Marie Leth-Nissen. Foto: Isaac Nissen

Situationen for kirken på landet er helt anderledes end i byen, og kirken står også over for den udfordring, at europæerne i dag har så forskellige forventninger til, hvad kirken kan og skal være, vurderer ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen

Hvordan udvikler religion og kristendom sig i Europa i øjeblikket? På flere måder er religion, kirke og tro på dagsordenen i Danmark og Europa i disse år, og religionsforskningens grand old lady Grace Davie, tidligere sociologiprofessor på Exeters Universitet, har et kvalificeret bud på udviklingen, der går igen over det meste af Europa.

”Lige nu ser vi nogle fællestræk i de europæiske kirker: Det er dels udfordringen med kirkerne på landet og dels det, vi kan kalde ’den dobbelte økonomi’ - at kirkerne har de tætte, små fællesskaber omkring den lokale kirke og samtidig har fat i det store marked for ’religionskunder’,” sagde Grace Davie på et nyligt seminar i Kristiansand for forskere fra hele Norden.

Forskerne var samlet for at se på, hvor kirkerne bevæger sig hen. 

Kirken på landet

Ser vi det samme billede i Danmark? Ja, det gør vi. Kirken på landet har store udfordringer med faldende indbyggertal og dermed vigende kirkeskattegrundlag. De allerfleste af de ramte sogne har bevaringsværdige middelalderkirker, hvorfor man ikke bare kan lukke og slukke, når der ikke længere er liv i sognet. 

Udfordringerne på landet er blandt andet i fokus hos den kirkelige organisation Kirkefondet, som arbejder med muligheder for at udvikle brugen af middelalderlige kirkebygninger i et udviklingsprojekt, samt deres projekt Lokal Kirkeudvikling, der blandt andet arbejder i landsognene. 

Et større udviklingsprojekt under Folkekirkens Videnscenter, der begyndte ved nytår, skal afdække muligheder og udfordringer for kirkerne på landet, og samtidig sætte gang i udviklingen i udvalgte sogne.

Projektet har afsæt i et folkekirkeligt græsrodsarbejde, der har resulteret i flere års afdækningsarbejde af kirkens vilkår på landet, både i regi af Landsforeningen af Menighedsråd i projektet ”Forskellige vilkår for kirken på landet” og delvis i undersøgelsen ”Hvad forventer folket af kirken?” fra Center for Kirkeforskning. 

Udfordringen for kirken på landet skyldes flere faktorer, men under det hele ligger vandringen fra land til by, som er accelereret efter kommunalreformen i 2007. Centralisering og effektivisering har lukket skoler og andre institutioner i rigtig mange sogne, og hvordan kan man holde liv i en landsby eller mindre by, som ikke har andet tilbage end kirken?

Det er værd at huske, at udfordringen for kirken på landet ikke er særlig for Danmark, men deles af de europæiske kirker.

’Den dobbelte økonomi’

Også den ’dobbelte økonomi’ kan genkendes i det danske kirkeliv og dækker over en spænding, som kan genfindes i næsten alle diskussioner i folkekirken. Skal kirken være for dem, der kender og holder af søndagens højmesse, eller skal den sørge for at tiltrække folk ugen igennem til aktiviteter, som i højere grad er rettet mod bestemte aldersgrupper? 

Grace Davie peger på, at det ikke behøver være en spænding mellem de to muligheder, men at det er en dobbelthed, der eksisterer i kirkelivet i Europa i disse år. At der på én gang er det snævre og det brede, det elitære og det folkelige, det der trækker mange til, og det som kun trækker få. 

Kirkerne er ad flere veje kommet på religionsmarkedet og forsøger at skabe aktiviteter, som når flere, end søndagsgudstjenesten gør. Kirkelivet er blevet pluraliseret, så der nu er mange måder at være folkekirkekristen på, og man kan sagtens være det uden at gå i kirke om søndagen. Resultatet er, at der i dag, set over hele ugen, går flere i kirke end de to procent, som de sidste mange årtier har været normen. 

Folkekirken er blevet mere pluraliseret og mangfoldig, samtidig med at den også er blevet æstetiseret. Det mener en anden deltager i seminaret i Kristiansand, sociologiprofessor Pål Repstad fra Universitetet i Agder, som har forsket i, hvordan kirken udvikler sig. 

Han og kollegaen Anne Løvland mener, at kirkerne i forsøget på at nå flere og nye målgrupper prøver at aktivere alle sanser hos kirkegængerne. Æstetiseringen er netop dette: At aktiviteter og gudstjenester sætter gang i sanserne. Det sker gennem musik og sang, lys og aktiv deltagelse fra kirkegængernes side, gennem brug af billeder, tv-skærme og meget andet. 

Repstads konklusion er, at kirken med alle de nye aktiviteter rammer mange flere, samtidig med at dogmerne kommer til at stå meget blødere. Når budskabet medieres gennem mange forskellige kunstneriske udtryk, er tolkningerne også bredere og mere åbne, og det giver brugerne større mulighed for selv at tolke det kristne indhold. Æstetiseringen er således sammen med mange andre strømninger med til at fremme pluraliseringen i kirken. 

Det kræver sit at være folkekirke

Folkekirken skal spænde over en langt større mangfoldighed i dag end tidligere. Situationen på landet er helt anderledes end situationen i byen. Samtidig er der langt flere måder at være kirke på i dag, ligesom mennesker har langt flere forskellige forventninger til, hvad kirken kan og skal være. Der bliver flere og flere, som slet ikke opfatter sig som religiøse, og religion bliver i stigende grad valgt til og fra, som det passer i ens liv. 

Folkekirken kan her spejle sig i et Europa, der står med de samme udfordringer. Men samtidig er Europa undtagelsen, som bekræfter reglen, for udenfor Europa ser forholdet til kirke og religion helt anderledes ud, og fakta er, at 80 procent af jordens befolkning tilhører et trossamfund. 

Der er masser af religion i verden, og flere måder at være religiøs eller ikke-religiøs på. Og det kræver sit af en folkekirke, som altid har evnet at tilpasse sig det folk, den lever af. Både på landet og i byen skal der tænkes nyt og rækkes ud, måske efter nye samarbejdspartnere - også udenfor Danmark.

Karen Marie Leth-Nissen er cand.theol. og ph.d.-studerende. Hun skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.