Debat

Griskhed finder vej – selv til folkekirken

Folkekirken har mange midler, og normalt er der stærk kontrol på alle niveauer. Selv den mindste kirkekollekt bliver eksempelvis optalt og kontrolleret af mindst to personer. Men i år er det lykkedes griskheden at finde vej, selv i folkekirken, skriver professor og dr.theol. Kurt E. Larsen Foto: Privatfoto.

I den seneste tid har flere offentlige personer udnyttet systemet eller svindlet sig til mange penge. Jesus var alt andet end grisk, alligevel findes griskheden også i kirkelige sammenhænge, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen 

Ønsket om at eje ting – begæret om at berige sig selv – modsiges kraftigt af Jesus fra Nazareth i det Nye Testamente. Vogt dig for havesyge, sagde han – og tænkte ikke på havebrug som hobby. Have-syge handler om at have, om at måtte-have, om at næsten alt andet i livet blegner i sammenligning med et at eje og have ting.

Så får vi en Britta-sag, hvor en embedskvinde svindler millioner fra de udsatte borgere ned i sine egne lommer og udenlandske konti. Fordi hun kunne. På grund af have-syge. Vi kan også kalde det griskhed.

Griskheden møder vi også, når en borgmester sygemelder sig – og berettiget opretholder sin borgmesterløn, men hvor det så kommer frem, at hun udfører arbejde under sin sygemelding – sort arbejde, vel at mærke.

Griskheden modsiges af Ny Testamente

Der var ikke meget griskhed over Jesus. Han ejede intet her på jorden. De midler, han og disciplene havde, forvaltedes af Judas Iskariot. Det fik Jesus fra Nazareth ikke gode erfaringer med. Selv i hans egen inderkreds slog griskheden igennem, og han blev selv overgivet til sine fjender for 30 sølvpenge. Han havde ellers undervist om, at et menneskes liv og lykke ikke afhænger af, hvad man ejer.

Man har i katolsk kirkelig historie kaldt griskhed for en af de syv dødssynder. Den dødssynd, hvor man vil have meget af noget. Stadigt mere. Hvor man aldrig helt får nok. Som konen i muddergrøften, der ikke var tilfreds med at være rig, være konge, være kejser, men også ville være Gud.

Trods alle advarsler, møder man også griskheden i kirkelige sammenhænge.

Griskhed på kirkeligt amerikansk

Der findes en særlig amerikansk bevægelse, der lægger vægt på, at Gud kan og vil gøre sine børn ”rige og raske” (Health and Wealth). En strømning, der i dag præger uafhængige menigheder rundt om i verden.

De lærer, at frelsen i Kristus ikke bare handler om tilgivelse for sjælen, men også om helbredelse fra sygdom og flere penge i hverdagen. De fejltolker Jesus, når han siger: “Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod”.

De fleste kristne er enige om, at Jesus ikke dermed har tænkt på guld og store Mercedes’er. Bevægelsen flytter fokus fra Gud til materielle goder. Optagethed af jordisk ejendom og succes er altid en fare for kristne, og her er man faldet pladask i denne grøft.

Griskhed på folkekirkedansk

Den bevægelse har aldrig haft mange tilhængere i Danmark, men alt for mange i andre verdensdele. I dansk kirkeliv er den danske folkekirke dominerende, og der er det ikke så let for vidtløftige prædikanter at få folk til at donere store beløb til dem selv og deres eget forbrug.

Selv i den gennemregulerede folkekirke er vi dog ikke sluppet fri. Folkekirken har mange midler, og normalt er der stærk kontrol på alle niveauer. Selv den mindste kirkekollekt bliver eksempelvis optalt og kontrolleret af mindst to personer. Men i år er det lykkedes griskheden at finde vej, selv i folkekirken – ved at en medarbejder i Avedøre Kirke lod sig forlede af en mail fra en person, der udgav sig for at være præst i kirken – det kostede kirken en lille halv million, der blev overført til en udenlandsk konto og ikke er set siden.

Flere svindlere har fået blod på tanden til at forsøge at få snablen i folkekirkens kasser. Griskheden har altid været opfindsom.

Jesu anvisninger på det enkle liv med højere værdier end ejendele og jordisk gods er ikke blevet praktiseret meget før ham. Og altid for lidt siden.

Kurt E. Larsen er dr.theol. og professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet. Han skriver desuden analysen ved kristendom.dk.