"Mig er givet al magt i himlen og på jorden"

Hvad er det for en almagt, Jesus har? Umiddelbart virker det til, at kapitalen sammen med markedet og våbnene har magten på jorden, skriver teologiprofessor emeritus Theodor Jørgensen og udforsker spørgsmålet

Ved hver eneste dåb hører vi i den dåbs- og missionsbefaling, som Jesus giver, følgende ord: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” Vi hører ordene, men tænker vi over dem?

Hvis vi gjorde det, ville vi så ikke umiddelbart spørge, hvad det er for en almagt, Jesus har, for umiddelbart mærker vi da ikke meget til den. Kapitalen har sammen med markedet og våbnene magten på jorden.

Virkeligheden modsiger da åbenlyst Jesu ord, ikke mindst i disse tider, hvor vi er vidner til en strøm af flygtninge, der bryder op fra deres hjemlande på grund af krig og ufred. Hvordan kan de ord så stå til troende?

Vi må hæfte os ved, at Jesus, da han siger ordene, står blandt sine disciple med mærkerne af sin korsfæstelse i hænder, side og fødder. En almagt, som er såret og har ladet sig såre.

Men hvad er det for en almagt, der er villig til at lade sig såre og derfor også bliver det? Det er Guds kærlighed. Dens almagt åbenbarer sig i hele det univers, Gud har skabt, i al dets skønhed og mangfoldighed.

For at kunne elske skabte Gud himmel og jord. Gud ønskede at udvide det fællesskab, som Gud som den treenige er i sig selv, til at omfatte et helt univers, og det skulle have et særligt fokus på mennesket som Gud Faders lige, skabt i Guds billede til et særligt fællesskab med Gud.

Men allerede i den skaberakt gjorde Gud sig sårbar. Skabningerne blev tilkendt egeneksistens og dermed selvstændighed, som ganske vist er ophængt i relationer til Gud og til alle medskabninger, da skabningen ikke kan eksistere i sig selv. Det gælder ikke mindst for mennesket, der kan sætte ord på disse relationer. Og Gud ønskede et samspil med sin skabning i relationen til den, ikke mindst til mennesket.

Det har Grundtvig et godt blik for ved at finde menneskets gudbilledlighed i dets tale: ”Mennesket blev i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge.” Men i denne sproglighed ligger jo også muligheden for at sige fra, for at bryde med Gud. Vi synder i kraft af vores gudbilledlighed.

Den risiko løb Gud, da han skabte verden og ikke mindst mennesket. Gud gjorde sig selv sårbar, da han af kærlighed skabte verden og os mennesker i den.

Fremstillingen af Guds almagt som kærlighedens sårbare almagt kan ikke komme bag på os, for også den menneskelige kærlighed kender til denne sårbarhed.

Når forældre sætter børn i verden, gør de det vel af kærlighed, og samtidig gør de sig sårbare. For barnets ve og vel optager forældre. Det kan skabe bekymringer, og de kan opleve den smerte, at børnene i deres opvækst undsiger dem og vender dem ryggen.

Når Jesus i dåbs- og missionsbefalingen siger, at han har fået givet al magt i Himlen og på jorden, kan han sige det, fordi han i egen person har åbenbaret Guds almagt som en kærlighedens almagt.

Det gjorde han ved at lade tilgivelsen være central i sin forkyndelse. Det gjorde han endvidere ved den måde, han talte om Gud som hans og vor kærlige far på. Men først og fremmest gjorde han det på korset, da han selv led døden for at overvinde dens magt på vore vegne.

Og med sine ord i dåbs- og missionsbefalingen siger Jesus, at den kærlighedens almagt, som han selv er i person, har det sidste ord, når himmel og jord forgår. Det er i dette håbets perspektiv, man skal forstå Jesu ord. I det man i fagteologien kalder et eskatologisk perspektiv: ”Han kommer, ja, han kommer / at dæmpe al din ve / og gør en evig sommer / af al din trængsels sne” (Den Danske Salmebog, nr. 86, vers 6).

Derfor er korset det centrale kristne symbol, nemlig som pant på denne sårbare kærlighed og det håb, der er knyttet til den. Og da vi i vores dåb blev korstegnet for ansigt og bryst til et fællesskab med den korsfæstede opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, så er det til et liv i hans efterfølgelse med mod til at turde gøre os sårbare i kærligheden.

Theodor Jørgensen er præst, professor emeritus og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.