Babysalmesang er ikke dåbsoplæring

Når vi nu i dag diskuterer, hvordan babysalmesang aktivt kan bidrage til, at flere forældrepar vælger at få døbt deres børn, så kan det kun lade sig gøre, hvis konceptet babysalmesang nytænkes, vurderer ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen

Hænger babysalmesang og barnedåb uløseligt sammen?

Egentlig ikke. Oprindeligt var sang for babyer tænkt som et musikskoletilbud, udviklet af Anne-Mette Riis og Inge Marstal fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium, fordi man ved, at det gavner børn at synge for dem, også under graviditeten.

Helene Dam fra Københavns Stift fik den idé at lade undervisningen foregå i kirkerummet, og sådan blev konceptet ”babysalmesang” født, som det fortælles i ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet”, rapport om babysalmesang fra Center for Samtidsreligion, Århus Universitet, 2014.

Motivationen var et ønske om at give salmeskatten videre til babyer og børn. Ikke en ambition om at børnene også skulle døbes.

I bedste folkekirketradition har næsten alle sogne udviklet deres egen udgave af babysalmesang. Det oprindelige koncept bliver tilpasset, så det passer bedst muligt til de mennesker, som udgør kirken på det enkelte sted. Og da det handler om at videregive salmeskatten, er det oplagt, at det rigtig mange steder er sangpædagoger og organister (71 procent af alle undervisere), som står for undervisningen.

I lyset af de faldende dåbstal er spørgsmålet om sammenhængen mellem babysalmesang og dåb kommet på banen. Både på provstitemadage for menighedsråd og på Folkekirkemødet under Himmelske Dage i København i Kristi Himmelfartsferien har diskussionen været taget op.

Vi ved, at 55-60 procent af alle pastorater i folkekirken udbyder babysalmesang. Der anvendes altså betragtelige ressourcer på aktiviteten, men samtidig er det lykkedes med babysalmesang at få rigtig mange småbørnsforældre til at bruge kirkerne. Et skøn fra Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion, lyder, at en fjerdedel af en årgang babyer går til babysalmesang (Politiken 23.09.2014). Babysalmesang er en succes, målt ud fra den oprindelige intention om at videregive salmeskatten til børnene.

Men langt de fleste svar fra sognene viser, at babysalmesang opfattes som dåbsoplæring. 57 procent svarer i rapporten, at ”babysalmesang er en god måde at lave dåbsoplæring på”. 64 procent ser babysalmesang som ”en god introduktion til kristendommen”.

Nyere forskning i småbørnsforældres til- og fravalg af dåb (rapporten Dåb eller ej?, 2015) viser, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng mellem forældres deltagelse i babysalmesang, og om de vælger at få døbt deres barn.

Babysalmesang ses af forældrene i undersøgelsen som et kulturtilbud, og de udtrykker stor tilfredshed med deres deltagelse. Men at de ikke forbinder deltagelsen med barnedåb giver god mening. For det var aldrig meningen med babysalmesang. Også rapporten om babysalmesang viser, at kun 16 procent af forældrene ser babysalmesang som dåbsoplæring.

Når vi nu i dag diskuterer, hvordan babysalmesang aktivt kan bidrage til, at flere forældrepar vælger at få døbt deres børn, så kan det kun lade sig gøre, hvis konceptet babysalmesang nytænkes.

Hvis målet er barnedåb og ikke salmeskat, så er det nemlig et helt andet koncept, der skal til. Det er selvfølgelig helt oplagt at bygge videre på succesen med babysalmesangen, og der er mange forskellige muligheder for videreudvikling af det. Som rapporten om babysalmesang også viser, men med så stor en rækkevidde bør vi dog tænke os om.

At babysalmesang har fået den enorme udbredelse fra neden skyldes flere forhold, blandt andet at forældrene nu har et helt års barsel med barnet, der ikke som tidligere kan konverteres til forældreorlov senere i barnets liv. Forældrene har god tid i barnets første år og vil gerne stimulere barnet, samtidig med at det er godt at møde andre i samme situation.

Mange deltager i mødregrupper, og her kan det være positivt at deltage i aktiviteter sammen, som styrker sammenholdet i gruppen. Helt afgørende for at babysalmesang virker er dog, at konceptet er udviklet af fagfolk, som ved, hvad de gør. Anne-Mette Riis, Inge Marstal og Helene Dam er dygtige folk med mange års erfaring med musikalsk og teologisk formidling i høj kvalitet, og det gør en kæmpe forskel.

Skal folkekirken derfor videreudvikle babysalmesang til ”Sutter og Fadervor” – eller hvad det nu kunne hedde, så må et nyt projekt formuleres. Lad dygtige teologer, religionspædagoger og musikalske fagfolk gå sammen om at nytænke salmer og dåbsoplæring i skøn forening. Det skal nok blive lokalt tilpasset, det går helt af sig selv. Men lad dåbsteologi og musik tænke sammen først.

Karen Marie Leth-Nissen er cand.theol. og ph.d.-studerende. Hun skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.