Analyse

Brug sommerferien på kirker og kirkekunst

En yndet beskæftigelse for rigtig mange mennesker på ferie er at besøge de lokale kirker, nyde det svale rum i middagsheden og se på kirkens kunst, skriver cand.theol. og ph.d. Jette Bendixen Rønkilde. Billedet viser Sankt Ols Kirke på Bornholm. Foto: Leif Schack-Nielsen.

Ofte er kirker udsmykket med kunst i særklasse. Oplev dem i sommerferien og husk, at kirken er mere end et museum. Læs eller genlæs ph.d. og cand.theol. Jette Bendixen Rønkildes analyse

Ferieplanerne er lagt, og snart er kufferterne også pakket. Af sted går det mod de horisonter, der udgør omdrejningspunktet for årets sommerferie. Måske rejser du til fjernere himmelstrøg, hvor kultur og gastronomi er væsentligt anderledes. Eller måske bliver du i landet og nyder de lange lyse sommernætter.

En yndet beskæftigelse for rigtig mange mennesker på ferie i både ind- og udland er at besøge de lokale kirker, nyde det svale rum i middagsheden, sætte sig på bænken eller gå rundt og se på kirkens kunst, dens udsmykning og indretning.

Ofte er kirker udsmykket med kunst i særklasse. Men kirken er ikke et museum, og kunsten er ikke først og fremmest et kunstværk, som kan sammenlignes med kunstværker på verdens kunstmuseer. Kirker er brugsrum og meget af den ældste kirkekunst, her tænker jeg på altertavler og anden udsmykning på vægge, har haft en funktion – en gudstjenestelig funktion.

I en gudstjenestelig sammenhæng har de i kraft af deres centrale placering været med til at udsmykke folks forestillingsevne om, hvad der egentlig foregik i gudstjenesten. De har været med til at give folk indsigt i kristendommens rige betydning for deres liv.

Jeg vil fremdrage to eksempler på, hvordan kunsten tidligere har haft (og til dels fortsat har) en vigtig gudstjenestelig funktion. Det første eksempel er de mange altertavler, som skildrer Jesus’ korsfæstelse på Golgata flankeret af de to røvere, nedenfor korset ses yndlingsdisciplen Johannes og jomfru Maria knælende, tilbedende og nogle gange med hænderne løftet mod korset.

Korset er et helt centralt symbol i kristendommen. Det er symbolet på både død og opstandelse. Når der fejres gudstjeneste – især nadver – om sådan et alterbillede, er det med til at sige noget om, hvem Gud er, og hvad der sker i nadveren.

Alterbilledet har både været noget, man har set på, og noget som er blevet til en realitet i selve nadverfejringen. Det har hjulpet kirkegængeren til at tyde nadveren, som det sted, hvor mennesket mindes Golgata, der hvor korset netop bliver livgivende. Alterbilledet har været med til at præcisere, at brødet og vinen er Kristi krop.

Yndlingsdisciplen Johannes og jomfru Marias position på alterbilledet har også haft en klar funktion. Deres tilbedelse giver en rammende og præcis betydning til den nutidige gudstjenestefejrende forsamling. Johannes og Maria er med til at vise, hvordan den gave, som modtages i nadveren, skal modsvares af gudstjenestedeltagernes tilbedelse, tak og lovprisning.

Et andet eksempel er den rige udsmykning, som oftest findes i lofter og på korbuer. Blade, grene, træer og blomster. Nogle gange ses dørpartier også udsmykket med netop bladranker af en art. Det kan kategoriseres som ’ornamentik’, men ses det ud fra et gudstjenesteligt synspunkt, er det ikke kun ornamentik. Så har den form for udsmykning haft en klar funktion.

I Bibelen findes der mange af sådanne billeder, der formidler en vej ind i Guds virkelighed. I Det Gamle Testamente er der for eksempel fortællingen om livets træ i Edens Have, og da vandet er sunket tilstrækkeligt, kommer der en due til arken med en gren til Noah. I Det Nye Testamente beskriver Jesus sig selv som vintræet, og hele påskens fortælling er en fortælling om en nyskabelse.

Med alle disse bibelske billeder in mente har de mange udsmykninger, hvor bladranker og træer indgår, givet gudstjenestedeltagerne en fornemmelse af, at de trådte ind på ’hellig grund’, hvor de fik mulighed for at få en forsmag på Guds rige med livets træ i midten – som i de fleste kristne kirker har fået form af et korstræ.

Så se på kirker og kirkekunst i sommerferien, og brug forestillingsevnen til at se ikke blot på kunst, men på righoldige udsmykninger af tidligere, nuværende og kommende kirkegængeres forestillingsevner – som vinduer til Guds virkelighed.

Jette Bendixen Rønkilde er ph.d., vikarpræst og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.