Kristendomsanalysen

Er det på tide at få vielser ud af kirken?

Grundtvig argumenterede for det ”borgerlige ægteskab” på baggrund af ønsket om religionsfrihed, hvorfor vielsen i kirken blev en sag, som var det borgerlige aldeles uvedkommende. Luther havde længe inden slået fast, at ægteskabet er en udvortes verdslig ting, og at vielsen ikke er noget sakramente, skriver tidligere sognepræst Ole Juul. Foto: Privat

Fjernes den lovformelige vielseshandling fra kirken vil det i langt højere grad, end det i dag er tilfældet, blive muligt for præsten gennem forkyndelse og salmevalg at sætte fokus på den velsignelseshandling, der er den bærende i kirkeligt regi, skriver tidligere sognepræst Ole Juul

Forårs- og forsommerbryllupper står for døren, og der bliver lavet aftaler mellem præst og brudepar om den forestående vielse. Det er en stor dag. En dag man som brudgom og især brud gerne vil være med til at præge så meget som muligt.

Lad gå med lidt skabelsesteologi i talen og Johannes Johansens salme ”I blev skabt som mand og kvinde”, men salmen ”Jert hus skal I bygge på troens klippegrund” er irrelevant, da det er længe siden, man flyttede sammen og i dag har ganske andre prioriteter i huset.

Så ikke så meget Kristus og klassiske salmer, for det skal jo gerne handle om ”os to”, og her har brudepar en masse ideer og indfald, sange og musik, som kan være med til at sætte det helt personlige præg på den store dag.

Læs også: Kirkemusik og salmer til vielsen 

Ganske vist er vielsen en offentlig og en civilretslig handling, men når man nu er medlemmer af folkekirken og har betalt sin kirkeskat, så manglede det da bare, om ikke man kunne drage privatsfæren ind og bruge det stilrene rum med den lange gang op til alteret til virkelig at sætte fokus på, hvem det er, der bliver gift.

Mange præster må derfor i de nærmeste dage og uger gå på kompromis med megen solid teologi og forkyndelse og acceptere en høj grad af brudeparrenes indfald og ideer, og hvis ikke den lokale kirke egner sig, så finder man på brudeparrets anvisning et sted i naturen til vielsen – eller man vælger ganske enkelt kirken fra.

Det er, som tidligere biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, siger det i et interview til Kristeligt Dagblad, at ”mange i dag selv vil lave den event, der passer til dem. De ved godt, at kirken er der, men de laver det, de gerne selv vil have”.
 
Spørgsmålet er, om man blandt præster er ved at nå et punkt, hvor det kunne være på sin plads at ”få ryddet bordet” og for alvor sætte fokus på den velsignelseshandling, der er den bærende i den kirkelige vielse. Med andre ord: tage vielsen som en civilretslig handling ud af kirken, lade den være en sag mellem den borgerlige myndighed og brudeparret og så tage imod i kirken til den velsignelseshandling, der giver mening.
 
For godt tre år siden foreslog den daværende biskop i Fyns Stift, Kresten Drejergaard, af andre grunde at fjerne vielsen fra kirken. Hans forslag havde at gøre med debatten om homoseksuelles rettigheder til en kirkelig vielse: ”Folk har den opfattelse, at et bryllup i kirken er en hellig handling. Men det er en juridisk handling, som det borgerlige samfund har ejerskabet til”.

Læs også: Kan et par få kirkelig velsignelse uden vielse? 

Ifølge Drejergaard burde alle vielser foretages på rådhuset, her er der ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle par, og så måtte man give sig tid til at finde ud af, hvad der skulle gælde for og i kirken.

Forslaget blev støttet af Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift, og tidligere biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen. Det skal understreges, at forslaget ikke havde at gøre med at underkende homoseksuelles rettigheder, men primært blev ført i marken for at give kirken tid til at finde ud af, hvad der i rent kirkeligt regi skulle gøre sig gældende.

Nu blev forslaget af flere grunde aldrig ført ud i livet, men det blev for ikke længe siden (læserbrev i Kristeligt Dagblad i begyndelsen af marts i år) fremført af Jørgen Jørgensen, der ud fra en bibeltro tolkning og med begrundelse i det pjattede, hvad angår såkaldt ”juridisk kønsskifte”, fremkom med et lignende forslag om at tage vielsen ud af kirken.
 
Om det er ud fra en pragmatisk holdning, som den Drejergaard luftede, en bibeltro tolkning af vielsen eller for at sætte fokus på velsignelsen som det vigtigste, så kan man hente støtte både hos Grundtvig og Luther. Grundtvig argumenterede for det ”borgerlige ægteskab” på baggrund af ønsket om religionsfrihed, hvorfor vielsen i kirken blev en sag, som var det borgerlige aldeles uvedkommende. Luther havde længe inden slået fast, at ægteskabet er en udvortes verdslig ting, og at vielsen ikke er noget sakramente.

I nutidig, folkekirkelig regi har Kathrine Lilleør ligeledes søgt at skille begreberne, idet hun udtaler, at ”hvis vi fjerner det juridiske fra vielsen bliver ethvert bryllup i kirken en velsignelseshandling”.
 
I det hele taget er der i dag fokus på den kirkelige vielse, hvor det ifølge Kristeligt Dagblad viser sig, at stadig færre bliver gift i kirken. Tallet af vielser er faldet fra godt 15.000 i 2006 til under 10.000 i 2014. Et markant fald må man konkludere. Det kunne i denne forbindelse være interessant at se, om den samme tendens gør sig gældende for den kirkelige velsignelse.
 
Læs også: Oldkirken havde ikke et vielsesritual
 
Herværende analyse her har ikke til sigte at sætte skel, ej heller at puste liv i debatten om rettigheder, men skal udelukkende forstås som et forsøg på at afklare nogle forskelle og så at sige få ”gjort rent bord”.

Vielsesmyndigheden ligger i det civilretslige, en prøvelsesattest udstedes af de borgerlige myndigheder og ægteskabslovgivningen ligger alene i det civile samfund. Over for dette står den ”kirkelige velsignelse af det borgerligt indgåede ægteskab”, der som "kirkebryllup" i langt højere grad bliver en sag mellem præst og brudepar, når alt andet civilretsligt er skåret væk. Fjernes den lovformelige vielseshandling fra kirken og henføres til det civilretslige samfund, hvor den rettelig hører hjemme, vil det i langt højere grad, end det i dag er tilfældet, blive muligt for præsten gennem forkyndelse og salmevalg at sætte fokus på den velsignelseshandling, der er den bærende i kirkeligt regi. Og hvem ønsker ikke det?

Ole Juul er skribent, foredragsholder og tidligere sognepræst. Han skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.