Klassiker

Himmelfart er en kirkelig højtid uden folkelige traditioner

Antonio de Lanchares "ASCENSION DEL SEÑOR" / "The Ascension of Christ", ca. 1620. Museum: MUSEO DEL PRADO. Foto: Scanpix

Foråret er kendetegnet ved mange højtider, hvoraf de fleste er kendetegnet ved både en religiøs og en mere folkelig del. Men Kristi himmelfart har kirken helt for sig selv

40 dage efter påske fejrer kirken Kristi Himmelfart. Kristi Himmelfart er dagen, hvor Jesus tager afsked med sine disciple og stiger til himmels.

I vore dage er Kristi Himmelfart en miniferie, der starter om torsdagen på selve Kristi Himmelfart og ofte varer til og med søndag. Som ofte på forårets mange helligdage er haven og huset centrum for de fleste. At kirken fravælges til fordel for noget andet er ingen nyhed, men Kristi Himmelfart har dog en helt udtalt mangel på folkelige skikke som den eneste af forårets mange højtider.

Påsken byder på skikke som æggelege og påskefrokoster. På St. Bededag spises der varme hveder, og pinsen fejres ofte med fest og farver indtil solen danser. Kristi himmelfart, derimod, har kirken altid haft helt for sig selv.

- Jeg tror, det hænger sammen med, at Kristi Himmelfart - ligesom pinsen i øvrigt - er utilgængelig og for mange noget abstrakt, siger historiker og folkemindeforsker Charlotte S. H. Jensen.

- Jesu sejr over døden opstandelse fra graven, som vi fejrer i påsken, er, trods det mirakuløse, alligevel håndgribeligt. Det er himmelfart og Helligånd derimod bestemt ikke, siger hun og fortsætter:

- Desuden er der heller ikke samme tilknytning til "naturens genfødsel", som vi ser det ved påsketid, hvor genopstandelsen også sker i naturen så at sige.

- Endelig er der heller ikke etableret nogen mad-traditioner til hverken Kristi Himmelfart eller pinse. Biskop Jan Lindhardt talte dog for nogle år siden varmt om "pinsefisken" uden, at det dog fik den store gennemslagskraft, siger hun.

Lindhardts pinsefisk var inspireret af fortællingen om fisketuren til Tiberias sø, hvor Jesus fylder disciplenes tomme net med fisk (Johannesevangeliet 6,1). 

Generelt kan man sige, at Jesus brugte tiden fra opstandelsen påskedag til Kristi Himmelfart på at forberede sine disciple på snart at skulle stå på egne ben.

Ved en anden lejlighed mødte Jesus sine disciple på Oliebjerget. Ved denne sammenkomst gjorde Jesus disciplenes mission klar for dem. De skulle gå ud i verden for at forkynde det kristne budskab til alverdens folkeslag, "idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn", som man kan læse det i Matthæusevangeliet 28,19.

Kristus er på vej op i skyerne - her i Vor Frelsers Kirke, København. - Foto: Dorte J. Thorsen