Kirkens svage helligdag

"Kristi himmelfart er en ren kristen fest uden rod i folkelige før-kristne traditioner," siger Else Marie Kofoed. Foto: stock.xchng.

Kristi himmelfart rører ikke vores sanser, og derfor glemmer danskerne helligdagen

Mens julen byder på levende lys, fastelavn på udklædning, påsken på chokoladeæg, store bededag på hveder, og sankthans sender billeder af bål mod sommernatten ind på nethinden, er der ingen folkelige traditioner knyttet til Kristi himmelfart, og der har aldrig været det.

"Kristi himmelfart er en ren kristen fest uden rod i folkelige før-kristne traditioner. Tidligere gik man naturligvis i kirke, men i dag er den bare en fridag for de fleste," siger Else Marie Kofoed, cand.mag. i Dansk Folkemindesamling.

I stedet er dagen ved at blive en stor konfirmationsdag, og det beklager rektor på Pastoralseminariet i Århus, Henning Kjær Thomsen. "Der er ingen indre begrundelse for at bruge Kristi himmelfart til konfirmation. Store bededag er meget bedre, for så kan præsten tale til de unge om at bede sig ind i Guds omsorg," siger han.

Kristi himmelfartsdag ligger 40 dage efter påske og er dagen, hvor kirken mindes, at Jesus tog afsked med disciplene og steg til himmels. Han efterlod sig det budskab, at de skulle vente på Helligånden, som fremover ville vejlede alle troende.

"Hele kirkens eksistens bygger på, at Jesus er væk, og at vi i stedet har fået hans ånd. Derfor er Kristi himmelfart vigtig, og nedlægger vi den milepæl i kirkeåret, nedlægger vi også kirken," siger Henning Kjær Thomsen, der samtidig erkender, at helligdagen står meget svagt i danskernes bevidsthed.

Biskop i Roskilde Jan Lindhardt samarbejdede for nogle år siden med fiskeriets brancheorganisation for at introducere begrebet pinsefisk. Det kostede adskillige millioner kroner i markedsføring, men dermed fik pinsen efter biskoppens mening det folkelige symbol, højtiden manglede.

Han erkender, at Kristi himmelfart har brug for noget lignende: "Kirken har i virkeligheden ikke selv kunnet lanceret ret mange helligdage. Den har bare skabt kirkelige rammer for allerede eksisterende folkelige fester som for eksempel solhverv. Men måske skulle nogle opfindsomme mennesker sætte sig og finde på et godt symbol for Kristi himmelfart. Jeg vil i hvert fald tænke over det," siger biskoppen.

Henning Kjær Thomsen, der uddanner kommende præster fra seminariet i Århus, kalder den type markedsføring morsom, men ser den også som kunstigt åndedræt. "Kirkens eneste svar er bedre prædikener. Det er præsternes opgave at give en så central helligdag mening," siger han.

Artiklen har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad den 28. maj 2003.