Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have

Adam og Eva i Edens have (1530). I toppen af billedet ses forskellige stadier af menneskes skabelse og syndefaldet. I bunden ses plante og dyrelivet i Paradis, og i midten modtager Adam og Eva instruktioner om deres pligter fra Gud. – Foto: Staatliche Kunstsammlungen, Dresden.

Historien om syndefaldet findes i 1. Mosebog kapitel 3. Det var Satan, der drevet af misundelse, ønskede at påføre menneskene syndens skyld og straf

V1. Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« V2. Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, V3. men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« V4 Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! V5. Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« V6. Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. V7 Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

V8. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. V9. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« V10. og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« V11. Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« V12. Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« V13. Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

V14. Da sagde Gud Herren til slangen:
»Fordi du har gjort dette,
skal du være forbandet
blandt alt kvæg
og blandt alle vilde dyr.
På din bug skal du krybe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.

V15. Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.«

V16. Til kvinden sagde han:
»Jeg vil gøre dit svangerskab
plagsomt og pinefuldt,
i smerte skal du føde børn.
Du skal begære din mand,
og han skal herske over dig.«

V17. Til Adam sagde han:
»Fordi du lyttede til din kvinde
og spiste af det træ,
jeg forbød dig at spise af,
skal agerjorden være forbandet for din skyld;
med møje skal du skaffe dig føden
alle dine dage.

V18. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig,
og du skal leve af markens planter.

V19. I dit ansigts sved
skal du spise dit brød,
indtil du vender tilbage til jorden,
for af den er du taget.
Ja, jord er du,
og til jord skal du blive.«

V20. Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. V21. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. V22. Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« V23. Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. V24. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

Edens have, som Adam og Eva havde adgang til indtil syndefaldet lukkede havens porte