Japansk tegneserie møder Bibelen

Den nigeriansk-engelske tegner Siku står bag verdens første manga-bibel. Han fortæller, hvordan det har været en måde at udforske hans egen tro, men den gode historie har hele tiden været det vigtigste. – Foto: Mette Frandsen.

Den moderne japanske tegneseriestil manga og Bibelen er ikke normalt to ting, man forbinder med hinanden. Det har tegneserieskaberen Siku lavet om på ved at lave Manga-biblen, som udkommer på dansk i morgen. Sikus kristne baggrund har været altafgørende for projektet, men alle stregerne handler først og fremmest om at fortælle den gode historie, siger han

En bibel, som aldrig er set før, rammer i morgen de danske butikker. Bibelen er tegnet i den japanske tegneseriestil manga og tempoet er højt og fyldt med drama. Manden bag udgivelsen er en af Englands førende tegneserieskabere. Han håber, at unge mennesker vil forstå Bibelen bedre, når de har læst hans version:

De fleste ville aldrig læse hele Bibelen, så målet er at få de folk til at få en idé om, hvordan Bibelen føles, siger han.

Ajibayo Akinsiku, eller bare Siku, som alle kalder ham, begyndte sin vej mod tegneserieskabernes gyldne haller i en alder af bare tre år. Han fortæller, at han sad foran familiens tv og så tegnefilm, og her gik det op for ham, at han skulle lave tegneserier. Vejen skulle vise sig at være lang, for hans afrikanske forældre var mildest talt ikke begejstrede for idéen om, at deres søn skulle være kunstner.

Da jeg var 13 år droppede jeg faget kunst, fordi min far sagde, jeg skulle. Afrikanske børn gør, hvad deres forældre siger. Da jeg kom i skole, sagde min lærer, at jeg ikke måtte droppe kunstundervisningen, for jeg var skolens bedste elev. Jeg forklarede ham, at min far havde sagt, at jeg skulle, og han opfordrede mig til at fortsætte, uden at min far vidste det. Det er jeg glad for han gjorde. Min far vidste det ikke, før han så min årsrapport. Der tror jeg, at han gav op, fortæller Siku.

Den nigeriansk-engelske tegneserieskaber er uddannet grafisk designer fra et universitet i Nigeria, hvor han boede med sin familie, fra han var 6, til han var 23 år. Efter nogle år i reklamebranchen tilbage i England gik det op for ham, at det ikke var der, han hørte til:

Efter at have arbejdet i fire år var jeg ved at dø af kedsomhed. Jeg havde fuldstændig glemt mine drømme, fortæller han.

Hans drøm var at arbejde for Englands mest populære science fictiontegneserie: 2000AD. Efter utallige telefonopringninger lykkedes det endelig at få et møde med redaktøren, som indvilligede i at se på hans tegninger. Redaktøren sendte ham derefter hjem med beskeden om at øve sig, og seks måneder efter var hans første job i hus.

Idéen om en manga-bibel blev til i et samarbejde mellem Siku og hans agent. De var enige om, at manga var den helt rigtige måde at fortælle bibelhistorien på til unge mennesker i dag:

Der var ikke brug for endnu en tegneseriebibel, men der var brug for en ny bibel til en ny generation. Og den yngre generation læser manga. De forstår bedre mangas sprog, og jeg tror, at manga er visuelt nemmere tilgængeligt end vestlige tegneserier. Det er en frisk tilgang, og manga er mere dramatisk end vestlige tegneserier. Man kan vise passion og følelser på en måde, som man ikke kan med vestlige tegneserier, fortæller han.

Manga betyder egentlig bare tegneserie på japansk, men er i Vesten blevet synonym med den japanske tegneseriestil, som er helt speciel. Mangategnestil er karakteriseret ved figurernes store øjne, flade ansigter og lille næse og mund. Tegnestilen er samtidig meget dynamisk, og historierne fortælles som en film, hvor historierne har ingen eller meget lidt forklarende tekst. Normalt læses mangategneserier bagfra, men det er ikke tilfældet med Manga-biblen. Det har været vigtigt for Siku, at det ikke var en total manga-kopi:

Et af problemerne med vestlige tegnere, som laver manga, er, at de kopierer dem slavisk efter de japanske tegneserier, så de lige så godt kunne være tegnet af en japaner i Tokyo. Sådan ville jeg ikke gøre det. Jeg ville give manga et twist, så de havde noget britisk følsomhed over sig, fortæller han.

At lave bibelen har for Siku været en måde at udforske sin egen tro på. Det ville ikke være muligt for ham at lave en tilsvarende bog for en anden religion. Han kommer ikke fra et troende hjem, men det står klart for ham, hvornår religion kom til at spille en rolle i hans liv:

Jeg spillede fodbold uden for et kapel en søndag morgen. En af mine venner spurgte mig, om jeg gik i kirke, og jeg blev flov over, at jeg ikke gjorde. Som yngre gik jeg i kirke alene, men jeg var ikke troende. Jeg var kulturel kristen. Så jeg besluttede at gå ind i kirken. Jeg husker, at præsten prædikede om Jesus kærlighed til mennesket, og jeg tænkte, at jeg ville have noget af det. På en eller anden måde forstod jeg budskabet, og sådan blev jeg kristen, fortæller han.

Sikus religion fylder meget i hans liv, og derfor var det noget særligt for ham at lave Manga-biblen.

Det var et privilegium og en ære at få lov til det. Især evangelierne, hvor jeg skulle putte ord i Jesus mund. Ikke mange får lov til at gøre det. I tegneseriehistorien er der ikke mange bøger, hvor historien om Jesus er blevet fortalt, som den er her. Så jeg følte, at jeg blev placeret i en ærefuld situation, som jeg måtte behandle med respekt, fortæller han.

Han forklarer samtidig, at evangelierne var det sværeste at lave, fordi alle detaljer ikke stemmer overens. Det betød, at de måtte læse evangelierne igen og igen, og det var en hård proces at komme igennem.

For at løse mange komplicerede problemer besluttede vi fra begyndelsen, at vi fortalte en historie. Nogle gange kommer kristne fortællere i knibe ved at forsøge at prædike først, frem for at fortælle en historie. Det er et problem især over for unge mennesker i denne postmoderne tid, for de vil ikke prædikes for. Det føles nedladende. Så vi besluttede at gøre det som Jesus. Hvis det er en god historie, så vil folk købe, hvad vi har. Det gjorde det nemt for os, for så klippede vi alt ud, som ikke var spændende, fortæller han.

Den gode historie har hele tiden stået helt centralt for Siku. Derfor begynder Manga-biblen ikke med skabelsesberetningen, fordi han mente, at den ville være for kedelig. I stedet begynder han med Moses og truslen fra Egypten. Siku lader Moses fortælle skabelsesberetningen for at gøre den mere menneskelig, forklarer han. Det var samme princip med Det Nye Testamente:

Hvor skulle jeg starte historien om Jesus? Det var nemt, for jeg skulle starte med babyerne, der bliver slået ihjel. Reglerne for historiefortælling siger, at du skal engagere din læser fra første færd, forklarer han.

Selvom det har været vigtigt, at bogen skal være spændende at læse, så mener han ikke, at han har gjort den for enkel:

Jeg kan være sandfærdig mod essensen af Bibelen. Hvis du læser den fra ende til anden uden at stoppe, så får du en instinktiv idé om Bibelens flow, fortæller han.

Bogen har hele tiden henvisninger til den originale bibel, og man kan godt få en idé om, at den er er missionerende, når den kommer fra en kristen tegner. Siku lægger da heller ikke skjul på, at han håber, at de, som læser den, vil få lyst til at vide mere om kristendommen:

Jeg prøver ikke at være ydmyg og blid. Jeg udtrykker mig selv gennem passion, og den passion viser sig i bogen. Hvis nogen bliver kristne på grund af det, så betragter jeg det som en ære, siger han.

Bogen er blevet en succes i flere af de 14 lande, hvor den er udgivet. I Sydkorea, USA og Brasilien melder de om udsolgt efter kort tid.

Om succesen siger Siku selv, at bogen er designet til en ny generation af postmoderne unge, og netop derfor er den blevet populær. Tidligere i, hvad han kalder den moderne tidsalder, havde man en idé om, at alt lå for ens fødder. I 2008 er man bekymret over ikke at have nok vand, global opvarmning, terrorisme og for sine børns fremtid. Idéen om det perfekte samfund er ikke længere realistisk, mener han:

De børn, som voksede op i 1980erne og 1990erne, ved, at det er løgn. De er kyniske. Vi har en ny virkelighed og en ny måde at se på verden. Bogen er designet til dem. Den præsenterer ikke kristendommen som denne smukke, fejlfri præsentation. Den præsenterer det som en religion, der praktiseres af uperfekte mennesker. Den præsenterer ikke Jesus som en gentleman med pæne manerer. Bogen præsenterer en anden slags Jesus, som er dynamisk, og hvis hår bliver uglet. Han fortæller vittigheder og griner højt, fortæller han.

Siku lægger i disse dage sidste hånd på sit seneste projekt, som er en mangategneserie om Jesus liv. Den ventes på gaden i hjemlandet, England, i oktober. Den danske udgave af Manga-biblen udkommer som sagt i morgen.

hviid@kristeligt-dagblad.dk

Scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente fra Manga-biblen. Skaberen, Siku, har forsøgt at kombinere den japanske mangastil med den britiske følsomhed, som han mener er noget særligt for engelske tegneserier. Det karakteristiske ved manga er blandt andet fortællestilen, som er filmisk og har meget lidt forklarende tekst. Overdrevne ansigtsudtryk og store øjne og små næser er også kendetegnende for den japanske tegneseriestil. – Foto fra bogen. Foto: Mette Frandsen.