Kristne symboler

Kristne symboler er alle vegne. I kirken, i kunsten, som smykker og på tryk. De har en historie, der går langt tilbage, og en mangfoldighed af betydninger

Et symbol er et tegn, og tegn ser vi alle vegne. Et vejskilt er for eksempel et tegn. Men til forskel fra et symbol, så er vi ikke i tvivl om, hvad et vejskilt betyder, når vi møder det i trafikken.

Vi tænker ikke ved os selv, om nu hajtænderne skal tolkes på en bestemt måde eller om fartbegrænsningerne måske blot vil antyde noget. Men sådan er det med symbolet. Symbolet er nemlig flertydigt og skal fortolkes for at forstås. Det skal vejskilte ikke. Heldigvis.

Korset - det mest kendte kristne symbol

Korset er det mest kendte kristne symbol.Det peger selvfølgelig hen på Kristi korsfæstelse og død. Men korset handler faktisk lige så meget om troen på Kristi opstandelse. Korset er jo bart, der hænger ikke længere nogen på det. Det gør der til gengæld på krucifikset, som ofte bæres som smykke i de katolske lande. Krucifikset er et kors med en Kristus-figur. Det udtrykker Kristi lidelse, at han levede og døde som et menneske, og at han tog lidelsen på sig.

Selvom korset er det mest kendte symbol, er det faktisk ikke det ældste. Ved kirkens allerførste begyndelse, før kristendommen blev en tilladt religion, malede de kristne fisk på væggene i de underjordiske gange i Rom.

Fisken

Fisken er et symbol med mange betydninger. Fisk handler om vand, liv og dåb. Fisk handler om føde og derfor om at blive mæt. Alle de kristne er fisk i vandet, for Jesus har nemlig kaldt sine disciple for menneskefiskere. Og fisk er faktisk også Kristi initialer. For skriver man ordene Jesus, Kristus, Guds Søn, Frelser på græsk, så danner forbogstaverne det græske ord for fisk.

Duen

Også duen hører til blandt de kristne symboler. I Johannesevangeliet hedder det: "Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham" (Johs. 1,32). Her berettes der om Ånden, som viser sig i skikkelse af en due, da Jesus bliver døbt i Jordanfloden. Duen er symbolet for Helligånden. I kirken ser man derfor ofte en due oven over prædikestolen som en bøn om, at prædikenen må fyldes af Ånd. "turteldue, kom at skue, kom at skue med olieblad" skriver Brorson i en berømt salme. For det var duen, der, da Noah ventede på at se land efter vandfloden, bragte ham en gren af et oliventræ.

De fire evangelister

I mange malerier og kirkeudsmykninger er de fire evangelister afbilledet som symboler. Oksen, løven, mennesket og ørnen. Oksen er Lukas, for Lukasevangeliet begynder med beretningen om et offer, og oksen er traditionelt et offerdyr. Løven er Markus, for Markusevangeliet begynder med et råb i ørknen, som brølet af en løve på stepperne.

Mennesket er Matthæus, for Matthæus indleder sit evangelium med at føre Jesu stamtavle tilbage til Abraham, jødernes stamfar. Og ørnen, som flyver højt til sky, er Johannes. Johannesevangeliet er nemlig det mest poetiske af evangelierne og måske også det mest højtflyvende.

Der findes mange flere kristne symboler. Nogle ser man mere end andre. Alle har de det tilfælles, at de fortæller meget med lidt. Et enkelt tegn er nok til at rumme en mangfoldighed af betydning.