Mozart skabte tre kendte kristne værker

Mozart er mest elsket for sine muntre operaer og smukke klaversonater, men han har også skrevet kraftfuld, kristen musik. Her er tre af hans mest kendte stykker

Mozart er mest kendt for sine mange sublime operaer, men han har også skrevet en mængde religiøs musik. Kristendom.dk har her samlet tre stykker, der kan være veje ind i denne del af Mozarts værker. K-numrene i parentes er de katalognumre, der bruges til at referere til de forskellige stykker, da de fleste klassiske stykker ikke har unikke titler, men i stedet kaldes efter genre og toneart.

Te Deum (K. 141)
Te Deum ofte henvist til med tilføjelsen laudamus fra første linje af teksten er en gammel katolsk salme, som et hav af komponister har skrevet musik til. Teksten bliver traditionelt tilskrevet Sankt Augustin og Sankt Ambrosius og skulle være skrevet for at fejre Augustins dåb. Den er siden blevet brugt for at fejre glædelige begivenheder i kirken, såsom udnævnelsen af en ny pave eller kanoniseringen af en helgen.
 
Mozarts musik til salmen er formentlig et bestillingsarbejde og er en mesterlig opsummering af tidens idealer for kirkemusik. Det er storslået i hovedmelodien med en frisk instrumentering især i strygerinstrumenterne, der giver et glædesfyldt liv rundt om den religiøse hengivelse. Samtidig er det en overskuelig mængde af musik, der er glimrende som indgang til kirkemusikken som genre. 
 
I øvrigt skrev den franske komponist Marc-Antonie Charpentier, der døde godt hundrede år før Mozart, en udgave af salmen, hvis introduktion høres ofte den dag i dag. Det er nemlig temaet fra det fælleseuropæiske fjernsynsselskab Eurovisionen, der herhjemme bedst kendes for det internationale Melodi Grand Prix.

|
Den Store Messe i C-mol (K. 427/417a)
Messen er i klassisk musik mere end en gudstjeneste; det er også en musisk genre. Der findes forskellige udgaver. Den klassiske inkluderer musik til hele teksten i liturgien, imens for eksempel variationen Missa Brevis (bogstaveligt talt: kort messe) kun indeholder musik til udvalgte dele af liturgien.

Den Store Messe i C-mol er den oftest opførte af Mozarts messer og regnes for et af hans hovedværker. Imidlertid blev værket tilsyneladende ikke færdigkomponeret, da der mangler hele to sektioner af liturgien i de eksisterende noder. På trods af dette har man klare historiske referencer til værkets premiere i 1783 i Salzburg, og det formodes, at Mozart simpelthen lånte sig frem fra andre kompositioner for at fylde sektionerne ud og aldrig fik skrevet værket færdigt. Der eksisterer en række moderne færdiggørelsesforsøg. 

Stykket er pompøst og viderefører messe-traditionen fra Bach og Händel, men i den kraftige deling af stemmerne imellem solist og kor peger værket også fremad imod en komponist som Haydn. Klippet neden for er åbningssektionen, Kyrie.

|
Rekviem (K. 626)
Et rekviem er en speciel kategori af en messe, nemlig en begravelsesmesse. Kompositionen af Mozarts rekviem er omgivet af mange myter, idet det var hans sidste komposition. Faktisk døde han inden værket blev færdiggjort, og to forskellige komponister, Joseph von Eybler og Franz Xaver Süssmeyr, bidrog til at færdiggøre værket.

Værket var blevet bestilt af grev Franz von Walsegg og skulle mindes hans netop afdøde kone. Greven havde en vane med at bestille værker anonymt og i hemmelighed for derefter at bilde sine venner og bekendte ind, at han selv havde skrevet musikken. Om det var grevens intention eller ej, blev værket i hvert fald bestilt under mystiske omstændigheder, og Mozart var i følge vidner tydeligt nervøs ved dette. Komponisten så åbenbart sin egen død som tæt forbundet med værkets tilblivelse.

Den fremstilling af værkets tilblivelse, der skildres i den populære film Amadeus, hvor den misundelige komponist Salieri manipulerer med Mozart for at slå ham ihjel, er der med andre ord ikke historisk belæg for. Imidlertid opstod rygtet hurtigt efter Salieris død i 1820, og allerede samme år eksisterede et skuespil, der fortalte denne historie. Formodentlig har rygtet rod i Mozarts egen paranoia både over for rekviemmet og over for Salieri. Mozarts alt andet end varme følelser for den rivaliserende komponist fremgår tydeligt af hans dagbøger.

Rekviemmet er et af Mozarts mest populære værker, formodentlig ikke mindst fordi det har ligget ufærdigt og dermed været unikt egnet til at blive genfortolket af senere tider. De dele, Mozart komponerede, hører til iblandt hans mest fremadrettede rent musikhistorisk og har mange dele, der kan siges at pege frem mod romantikkens musik. 

Der dukker også i vore dage nye udgaver af værket frem, og det bliver betragtet som en klar mulighed for, at Mozartforskere, kunstnere og dirigenter kan udfolde deres egen forståelse af Mozarts musik. Samtidig er det af åbenlyse grunde et af de stykker klassisk musik, hvor forskellene imellem forskellige indspilninger er størst, hvorfor det egner sig glimrende til begyndende lyttere.

Klippet nedenfor er helt og holdent Mozart, nemlig den første sektion af rekviemmet, requiem aeternam.