Kvindernes internationale kampdag: ligestilling i det kristne landskab

Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Hvordan ser det ud med ligestillingen i folkekirken i dag? Og hvordan hænger spørgsmålet om ligestilling sammen med den mere vidtrækkende debat om politiske skillelinjer inden for de kristne organisationer?

Folkekirken har haft kvindelige præster siden 1948 og kvindelige biskopper siden 1995. I dag er over halvdelen af præsterne kvinder. Selvom man ikke kan konkludere noget alene ud fra kvindernes relativt tidlige indtræden i præsterollen i folkekirken, kan man ved komparative studier se, at interne kirkelige konflikter ofte opstår som reaktion på sager om køn og ligestilling.

I det nyligt afsluttede forskningsprojekt om folkekirken som en kulturinstitution "What Money can't buy" (2014-2018) sammenlignede en gruppe religionssociologer, teologer, jurister og økonomer den danske folkekirke med bl.a. den engelske kirke Church of England.

Ideen i projektet var, at de nationale majoritetskirker på grund af deres historie opfylder mere ens funktioner for de nationale befolkninger end andre religiøse organisationer gør det. Begge kirker har lange og meget forskellige historier, men en af forskellene mellem Church of England og folkekirken er kvindernes stilling i officielle dele af kirkernes institutionelle hierarki.

I Church of England blev de første kvinder ordineret i 1994 og den første kvindelige biskop kom til i 2014. Kvindernes sene indtog i kirkens hierarki skyldes en række politiske faktorer, men generelt har den kvindelige tilstedeværelse i Church of England dog vakt utilfredshed blandt de mere konservative dele af den engelske kirke.

Nogle af de samme argumenter går igen i kirkelige holdninger til homoseksualitet blandt de anglikanske præster, fordi både kvindernes rolle og den homoseksuelle identitet taler til grundlæggende forskelle i teologisk udsyn inden for samme kirke.

Generelt er spørgsmålene om ligestilling og køn til stadig diskussion både inden for og uden for begge kirker, som debatten om diskrimination af kvindelige præster i folkekirken i starten af året viste. Den store mangfoldighed af kønskategorier som transkønnet, cis-kønnet og androgyn peger på, at køn som gender, altså det sociale køn, er i vækst i befolkningen.

De mange nye måder at definere sig som menneske og køn skaber en række teologiske og politiske skillelinjer i det kristne landskab. Det blev tydeligt, da Indre Mission i sommeren 2018 kritiserede statsminister Lars Løkke Rasmussens sammenkædning af danskhed og det flydende kønsbegreb i forbindelse med Copenhagen Pride.

Indre Mission oplever, at det biologiske køn er under pres, når alt er til forhandling. Den udvidede definition af kønsidentiteten og de medfølgende krav om ligestilling af kønnene sætter mange af de mere konservative kristne i en situation, hvor de aktiverer minoritetsstrategier for at blive hørt.

Indre Missions reaktion vidner også om, at ligestillingsbegrebet bærer nye konflikter med sig, som ikke var til at forudse i 1910, da kvindernes (socialistiske) kampdag blev etableret. De nye kønskategorier intensiverer teologiske forskelligheder, der rokker ved den interne stabilitet i de brede majoritetskirker.