De satte feministisk teologi på dagsordenen i det 20. århundrede

Bibelen er fuld af kvinder, men kirkehistorien har ikke været det. Indtil nu. Her Jesus med Maria og Martha fra Lukasevangeliet 10,38-42

Feminisme har igen fundet vej ind i den offentlige debat, og i anledning af kvindernes internationale kampdag i morgen præsenterer vi tre kvinder, der har forenet teologi og feminisme

Mens den offentlige debat flyder over af feminisme, er én af de strømninger, der stadig vokser indenfor den kristne teologi, netop den feministiske teologi. Flere fag på universiteterne tager udgangspunkt i fremstillingen af kønnene i religiøse skrifter og traditioner, og stadig flere forsker i feministisk teologi og queer-teologi. 

Ligesom feminisme i samfundsdebatten handler om ligestilling mellem kønnene, ønsker feministiske teologer at forstå kristendommens kvindebillede ud fra tekster og praksis og kritisere den maskuline symbolik, der efter deres mening dominerer kirke og kristendom. Den interesse er selvfølgelig ikke kommet uden pionerer inden for bevægelsen. Her kan du læse om tre feministiske teologer, hvis forskning har haft og stadig har betydning for for den moderne teologi og bibellæsning.

Rosemary Radford Ruether er den feministiske teologis "grand old lady"

Når man siger feministisk teologi, kan man ikke undgå at nævne Rosemary Radford Ruether. Hun anses for at være en af de største feministiske teologer og har i mange år undervist i feministisk teologi på flere store amerikanske universiteter.

Ifølge hende er Gud hverken mand eller kvinde, men når Bibelen læses med en forståelse af Gud som hankøn, vil det afspejle sig i hele vores samfund. Derfor skal det traditionelle gudsbegreb dekonstrueres og reformuleres til et begreb, der dækker over begge køn, hvor det guddommelige derfor kan forstås både maskulint og feminint. I år 2000 blev hun udnævnt til æresdoktor ved Uppsala Universitet i Sverige.

Rosemary Radford Ruether blev født i USA i 1936 og har ved siden af sin universitetskarriere kæmpet for, at kvinder kan blive ordineret i den katolske kirke.

Ruether er selv katolik og fortaler for katolske kvinders ret til at arbejde som præster på lige fod som mænd. Hun ønsker derfor at indarbejde den teoretiske fornyelse af gudsbegrebet i kirkens praksis. Ruether er en af stifterne bag Women-Church Convergence, som er en ”koalition” af katolske græsrodsbevægelser, der ønsker en større social lighed i kirken for kvinder, men også andre grupper som transseksuelle eller homoseksuelle, som de ser som socialt marginaliserede.

Audur Eir Vilhjálmsdóttir omtalte Gud som kvinde

Island er kendt for at have opnået stor ligestilling mellem kønnene, og det viser sig også i kirken.

 Audur Eir Vilhjálmsdóttir var den første kvindelige præst i Island. Hun blev født i 1937, og i dag er hun leder af Kvindekirken i Island, der hver måned holder gudstjeneste for flere hundrede kvinder. I liturgien til gudstjenesterne bliver Gud omtalt som en kvinde. Ifølge Vilhjálmsdóttir giver det et helt andet billede af Gud, når Gud omtales som kvinde, og når menigheden er ”veninder” med Gud.

Ved at Gud omtales som kvinde, bliver Gud, ifølge Vilhjálmsdóttir, en af kvinderne og ikke en af mændene som Gud ellers altid har været. 

Kvindekirken og Vilhjálmsdóttirs feministiske teologi fik også indflydelse på den seneste islandske bibeloversættelse fra 2007. Visse ord er skiftet ud med andre, der er mere kønsneutrale og inkluderende end i tidligere udgaver. For eksempel er ”brødre” nogle steder skiftet ud med ”brødre og søstre”. Dette har mødt modstand hos nogle præster i Island, der mente, at oversættelsen ændrede på Guds ord og lov. En præst fra Pinsebevægelsen i Island, købte sågar hele det resterende oplag af den gamle bibeloversættelse fra 1981, for at undgå at skulle bruge den nye oversættelse.

Elisabeth Schüssler Fiorenza var kvinden bag den feministiske teologi 

Elisabeth Schüssler Fiorenza blev født i Rumænien i 1938. Hun var med til at starte tidsskriftet Journal of Feminist Studies in Religion, og samtidig er hun kvinden bag flere af de metoder og teorier der i dag bruges til en feministisk læsning af Bibelen. En af disse metoder er en sproglig analyse af Bibelen. 

Ifølge Schüssler Fiorenza, er sproget i Bibelen androcentrisk, altså med manden og det maskuline i fokus. Derfor er kvinder ikke eksplicit til stede i skrifterne. Kigger man derimod historisk på skrifterne, vil man, ifølge Schüssler Fiorenza, ikke kunne undgå at støde på kvinder der har været kristne ligesom mændene. Så når Paulus i sine breve til korintherne, kun henvender sig til ”brødrene” er det, ifølge Schüssler Fiorenza, blot en effekt af det androcententriske sprog, og ikke ensbetydende med at der ikke var nogen kvinder blandt de kristne i Korinth, da Paulus skrev sine breve. 

Andre læser lige nu