Præst: Lad sindet falde til ro i naturen, og mærk Guds storhed i din ferie

Jeg har oplevet at komme til gudstjeneste i katolske kirker i udlandet og kunnet synge med på salmerne. Det giver en fantastisk følelse af fællesskab på trods af en sprogbarriere. Det styrker min tro, fortæller præst Lisbeth Holm Filtenborg

Hvem er du?

Jeg hedder Lisbeth Holm Filtenborg og er 56 år. Jeg er på sjette år gift med Torben Fredbo, som er selvstændig. Derudover har jeg fire voksne børn mellem 36 og 27 år og seks skønne børnebørn, som beriger mit liv. Min ældste datter bor i Holland med sine to børn, så dem ser jeg ikke så tit, som de andre. Det samme gør sig gældende for min yngste søn, som er danser og for tiden sejler med et krydstogsskib på Canadas østkyst. Derfor betyder det meget, når vi endelig er samlet hele familien.

Jeg er ud af en stor familie, hvor jeg har fire søskende, som jeg er knyttet til. Min mor er 81 år og næsten blind, men bor stadig i egen bolig. Efter jeg er flyttet længere væk fra hende, er jeg blevet mere bevidst om at planlægge mine besøg hos hende. Hvem jeg er, handler meget om de relationer jeg har.

Til daglig er jeg sognepræst i Lemvig. Min mand og jeg er flyttet tilbage til egnen for to måneder siden fra Børkop ved Vejle. Jeg har tidligere boet omkring Lemvig. Her er mine børn vokset op. Min mand stammer også fra egnen, så for os er det som at komme hjem.

Jeg er tredje generation af en præstefamilie, så kirke og kristendom har altid været en integreret del af mit liv. I tidens løb har jeg haft min gang mange steder i det kirkelige landskab. Ungdomsår i KFUM&K, Indre Mission og Kristeligt Forbund for Studerende til en mere grundtvigsk tilgang efter at have været højskolelærer på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum i ti år. Som præst identificerer jeg mig ikke med en bestemt kirkelig fløj.

I de senere år er jeg blevet optaget af at lave pilgrimsvandringer og meditationsgudstjenester. I foråret havde jeg studieorlov og tog på stilhedsretræte i meditativ dans. Det var en kolossal øjenåbner. Mit teologiske ståsted og min tro er blevet formet af de mennesker, jeg har været og er præst for.

Hvad skal du lave i din sommerferie?

Hvis vejret er nogenlunde, skal vi ud at sejle. Det prioriterer vi højt i vores ferie. Min mand har en sejlbåd sammen med en gammel studiekammerat, og mit møde med ham var også et møde med sejlerlivet. Det er en god måde at stresse af på. At være ude på vandet og lade alt bag sig og bare mærke vinden i sejlene og vandet under kølen.

Danmark bliver dobbelt så stor, når man opdager den fra vandsiden. Det er en særlig fornøjelse at komme sejlende til en ny by, lægge til, gå i havn og på opdagelse. I år var ingen undtagelse. Vi havde familien som gæster om bord på skift, også børnebørn, mens vi sejlede rundt i Vejle fjord.

Min mand og jeg har lige været på Kreta. Rejsen bestilte vi med relativ kort varsel på grund af udsigt til en regnfuld uge. Vi trængte til sol og varme og til at se noget nyt. Da vi begge har vores arbejdsplads i hjemmet, er det vigtigt for os at komme hjemmefra for at kunne holde rigtig fri.

Der er stadig en del ting, der mangler at komme på plads efter flytningen. Vi har haft mange besøg af gamle venner, som kommer forbi, for at hilse på og se de nye omgivelser. Vi elsker uventet besøg og byder gerne på et måltid mad, et glas vin eller lignende.

Hvor meget fylder din kristne tro i kufferten, når du rejser på sommerferie?

Min tro fylder lige så meget i min sommerferie, som den gør til hverdag, bortset fra, at jeg i min ferie ikke skriver prædikener, vielses- eller begravelsestaler. Og dog, så hænder det, at jeg bliver inviteret til at holde lejrgudstjeneste eller lignende.

Min kristne tro er mit åndedræt, så det bærer jeg usynligt med mig overalt. Jeg fylder gerne min kuffert op med god skønlitteratur og aktuelt teologisk litteratur. For mig er ferie opladning. Til daglig skal jeg producere og levere hele tiden, så jeg har brug for åndehuller, hvor jeg får fyldt på. Det får jeg i høj grad i samværet med andre i de gode samtaler. Jeg sætter pris på gode naturoplevelser, hvor kroppen og sindet falder til ro.

Hvad er dine tre bedste ideer til, hvordan andre kan tage Gud med på deres ferie?

Den første ide er: Opsøg kirkerne. Jeg har oplevet at komme til gudstjeneste i katolske kirker i udlandet og kunnet synge med på salmerne. Det giver en fantastisk følelse af fællesskab på trods af en sprogbarriere. Det styrker min tro.

Den anden ide: Kom i snak med folk – også om deres tro. Sådan en fin oplevelse havde vi på Kreta. På en restaurant faldt vi i snak med tre (muslimske) syriske mænd, som boede henholdsvis i Frankrig, USA og Tyskland. Den ene var fransk gift, og hans katolske kone og lille datter sad også med ved bordet. Det blev en spændende snak om tro med mere, idet den ene syrer havde jødiske rødder.

Den tredje ide: Få gode naturoplevelser. Lad sindet falde til ro i naturen, bed en bøn, mærk Guds storhed, og lad taknemligheden fylde dig.