Spørg

Var Indre Mission og grundtvigianismen hinandens modsætninger?

Indre Mission var imod dans, fordi man tænkte, at dette kunne lede til umoral. Grundtvigianerne så positivt på dans. Dette punkt har så været med til at tegne det almindelige billede af grundtvigianerne som lyse og kulturglade, mens Indre Mission var mere alvorlige kirkefolk. På billedet ses det københavnske missionshus Bethesda, der er ejet af Indre Mission. Foto: Leif Tuxen

Er Indre Mission et modstykke til grundtvigianismen? Og hvordan er det med Ydre Mission, spørger en læser. Kurt E. Larsen, der er teologiprofessor i kirkehistorie, svarer

Spørgsmål:

Kære Brevkasse

Jeg har gået og tænkt over grundtvigianisme/Indre Mission/Ydre Mission. Det lyder måske mærkeligt, men mit spørgsmål er også mest rettet mod grundtvigianismen kontra Indre Mission.

Jeg tror at have forstået det ret, når jeg mener, at Ydre Mission er de, der tager ud og missionerer i ikke-kristne lande.

Men er Indre Mission modstykke til grundtvigianismen? Når man læser romanen "Fiskerne" af Hans Kirk og andet litteratur om den retning af kristendommen. Når man hører præster, også nu til dags, som er meget dybt forankret i troen, og som vel ikke har den "lyse" tilgang til livet som grundtvigianerne (menneske først, kristen så). Er denne Indre Mission så modstykket til grundtvigianismen? Eller er der en isme midt imellem? Jeg ved godt, at tingene flyder over i hinanden, mit spørgsmål er måske også mere rettet mod tiden omkring år 1900, hvor tingene tog fart.

Hilsen Thomas

Svar:

Kære Thomas

Du har ret i, at Ydre Mission handler om at drive kristent missionsarbejde udenfor landets grænser, mens Indre Mission handler om at gøre det herhjemme. Det arbejde er der mange, der gør, men desuden er der inden for folkekirken en bevægelse, der kalder sig Indre Mission og har missionsarbejde i Danmark som sit egentlige formål.

Både folk med tilknytning til grundtvigianisme og til Indre Mission var omkring år 1900 med til at drive Ydre Mission. Der var også mange andre ligheder mellem de to retninger, der begge var kristne vækkelsesbevægelser inden for folkekirken. Både Grundtvig og lederne i Indre Mission ville skabe levende tro og levende kristne fællesskaber i den lutherske kirke i Danmark. Troen skulle ikke bare være en tradition, men fylde hjerterne og præge hverdagen.

Oprindeligt var grundtvigianismen og Indre Mission nærmest én bevægelse, men efterhånden begyndte der at være interne forskelle, som endte med, at man fra 1870 havde to bevægelser side om side. Det er altså ikke sådan, at den ene er opstået som modstykke til den anden. Men indadtil voksede modsætningerne sig for store. De forskelle, der voksede sig større og førte til, at man fik to bevægelser, var af ret forskellig art: Teologiske, kirkelige, nationale, praktiske.

For grundtvigianerne lå hovedvægten på gudstjenesten og trosbekendelsen – mens Indre Mission havde en stærkere vægtlægning på Bibelen, som man læste i hjemmeneog ved møder i hverdagen.

Kirkepolitisk holdt Indre Mission sig til sognekirken, mens de grundtvigske så den frie menighed (valgmenighed eller frimenighed) som et ideal, fordi folk da selv fandt sammen med ligesindede i et fællesskab omkring en præst, man selv havde valgt og betalt.

Når det gjaldt de konkrete arrangementer var det sådan, at grundtvigianerne var meget optaget af det nationale spørgsmål og af det folkelige oplysningsarbejde. Indre Mission overlod disse spørgsmål til den enkeltes afgørelse og holdt sig ved sine arrangementer til Bibelen og forkyndelsen.

Et helt konkret debatpunkt var dans: Indre Mission var imod dans, fordi man tænkte, at dette kunne lede til umoral. Grundtvigianerne så positivt på dans. Dette punkt har så været med til at tegne det almindelige billede af grundtvigianerne som lyse og kulturglade, mens Indre Mission var mere alvorlige kirkefolk.

Omkring 1900 var der også en tredje retning i den danske folkekirke, kaldet Kirkeligt Centrum. De stod et sted midt imellem: Lagde som Indre Mission vægt på sognekirken og Bibelen, men var kulturelt aktive som grundtvigianerne og ikke imod dans.

De tre retninger trivedes side om side inden for folkekirken, heldigvis som oftest i respekt for hinanden, selvom man altså ikke var enige om alt.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Professor ved Menighedsfakultetet, dr. theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.