Juleserie: Fred over jorden

Leder af Fangekoret: Man kan ikke være sur og synge på samme tid

Som leder af Fangekoret har Louise Adrian (nederst til højre) oplevet hårde mænd få ord for deres følelser. Her er Fangekoret igang med at øve. Foto: Kristian Djurhuus/ritzau

Når de hårde mænd fra fængslet mangler ord, kan de udtrykke sig gennem musikken i Fangekoret. Det oplevede korleder Louise Adrian, da hun hørte en indsat sætte ord på sin smerte. Her fortæller hun om Yustinian, der rappede sin bøn om tilgivelse

I mit virke som korleder i det nu lukkede statsfængsel Vridsløselille og som leder af Fangekoret, som nu samler indsatte fra flere fængsler, mødte jeg for nogle år siden en fyr, som gjorde stort indtryk på mig med sin vrede.

Yustinian var vred, desperat og havde indtaget alt muligt, der gjorde ham skæv og fuld. I denne tilstand havde han tævet sin bror og var derfor røget i fængsel. Derefter mistede han kontakten til hele sin familie.

Han var for skamfuld til at tage kontakt til dem, og måske også for stolt? Egentlig ville han gerne sige en masse til sin bror, men fik det ikke gjort. Og tiden gik.

Han havde aldrig været god til at tale om det, som var svært. Og nu kunne han ikke se sig selv i øjnene.

Han begyndte i Fangekoret. Han havde en arrogant attitude, var negativ og kunne ikke lide genrerne. Så jeg spurgte ham, hvad han kunne lide af musik. Han svarede: amerikansk rap.

Vi satte os sammen og lyttede til hans musik, som han var god til at rappe. Jeg spurgte ham derfor, om han kunne tænke sig at skrive en tekst selv? Han ville godt forsøge, og han skrev en lang tekst, som blev en bøn om, at hans bror vil tilgive ham. Vi indspillede hans rap. Og nu turde han endelig efter nogle års tavshed at tage kontakt.

Hele sangen var en bøn om tilgivelse henvendt til broderen. Det lød således:

"Brother, I have changed, I am not the same
I know now that I am the one to blame
I take full responsibility for the shit, I have done
I am only hoping you will forgive me before I am gone
/Hope you believe me
Foregive me before I am gone/"

Lyt til rappen ”Brother” med medvirken fra Fangekoret her:

Han mødtes med sin bror, og de lyttede til nummeret sammen. Han behøvede ikke at sige mere. De græd begge, og der blev sluttet fred.

Det er, hvad musikken kan: Den kan skabe fred. Det gør den især i juletiden, hvor vi synger sammen på tværs af skel, generationer, geografi, indkomst, uddannelse, hudfarve og mure. Vi fejrer Jesu fødsel ved at synge sammen i kirker, skoler, arbejdspladser, hjem og fængsler overalt i hele verden. Vi synger også sammen med dem, vi ikke nødvendigvis snakker med. Sangen forener og forsoner.

Jeg har gennem alle årene i mit virke i fængslet oplevet, at musikken nedbryder grænser og åbner op for glæden. Følelser af indebrændthed, vrede og frustration blandt de indsatte bliver mildnet, når de har ladet musikken virke i sig. For du kan ikke være sur og synge på samme tid.

Hør Fangekorets julesang: