Den åndelige læsning, eller lectio divina (lat.) er en langsom, koncentreret læsning, som fører direkte til bøn og egentlig allerede skal forstås som
bøn. Det er en læsning, som hele tiden afbrydes af korte ophold, hvor der lyttes til Gud. I middelalderen kaldte man sådan en åndelig læsning at ”tygge drøv på ordet”. Billedet siger meget klart, at åndelig læsning handler om ro, om fuldstændig opmærksomhed og om tålmodig bearbejdning. Ved en sådan form for læsning drejer det sig ikke om at lære noget nyt. Tværtimod drejer det sig om, at lade det, man har kendt og ofte har hørt, bundfælde sig. Åndelig læsning handler altså om i højere grad at fatte det med hjertet, som man tidligere fattede med sin forstand. /Kirsten Grube/