Ørkenfædrene var kristne eneboere, som i 200-400-tallet bosatte sig i den egyptiske ørken, og som levede et liv i bøn og dyb fattigdom. Ørkenfædrene ønskede leve et radikalt kristenliv og efterfølge Jesu ord og gerning. Mange, som på den måde levede et asketisk liv i den egyptiske ørken, blev vigtige kirkelige inspirationskilder i kirken i det fjerde og det femte århundrede, heriblandt Athanasius af Alexandria, Johannes Chrysostomos og John Cassian. I nyere tid har kirken fået fornyet interesse for ørkenfædrene, fordi det, der var magtpåliggende for dem, at søge en overensstemmelse mellem liv og tro, tjener til stor inspiration. /Kirsten Grube/