Ordet betegner en person, der lever ene og isoleret fra samfundet. Allerede i kirkens første århundreder opstod munkevæsnet, idet mænd begyndte at forlade famile og samfund for slå sig ned i øde områder for være alene i bøn og meditation. Snart organiserede man egenlige klostersamfund for munkene. Klostrene blev op gennem middelalderen og indtil idag centre for fattigforsorg, sygepleje og lærdom./Henning Nørhøj/