I Bibelen betegner sjælen det levende væsen. Når Gud indblæser livsånde i Adams næse, så bliver han til en levende sjæl (Første Mosebog 2,7). I Bibelen bruges det også lig med en "person". Brugen af ordet "sjæl" i Bibelen har et menneskesyn som forudsætning, hvor mennesket er en helhed af det indre og det ydre. I modsætning hertil går den græske menneskeopfattelse ud på, at mennesket har en sjæl, som er noget evigt og uforgængeligt omsluttet af et legeme, der forgår./Henning Nørhøj/