Såfremt man som jøde omvender sig til kristendommen, er man jødekristen. Det gjaldt naturligvis for en stor del af de første kristne, at de var jødekristne til forskel fra hedningekristne. Ifølge Apostlenes Gerninger opstod der splid mellem de jødekristne og de hedningekristne, om hvorvidt de jødiske spiseregler, omskærelsen og renhedsforeskrifterne skulle overholdes i de kristne menigheder. Det blev de hedningekristnes form for kristendom, der i længden blev den sejrende. /Henning Nørhøj/