A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Abel

Ifølge Bibelen er Abel Adam og Evas næstældste søn (Første Mosebog 4,1-16). Abel var fårehyrde og hans storebror Kain var agerdyrker. Dette kan ses som et billede på Israel og deres fjender kana'anæerne. Ligesom Abel var israelitterne fårehyrder, dvs. halvnomader, og kana'anæerne var agerdyrkere. Historien fortæller at Kain og Abel en dag begge ofrede til Herren, men at Gud kun tog imod Abels offergave, da blev Kain sur og han slog Abel ihjel. På hebraisk betyder "hebel" vindpust/tomhed/intet, så Abels navn kan siges at indeholde en forudsigelse af hans korte liv. /Charlotte K. Vestergaard/

Åbenbaring

Betegner i kristen sammenhæng, at Gud meddeleler sig til mennesker. Gud meddeler sig i Bibelen på flere måder, men hans fuldstændige og endegyldige åbenbaring sker i manden Jesus af Nazaret. I kristen sammenhæng er det således i Jesus, mennesker lærer Gud at kende og i det hele taget har adgang til Gud. Selvom Jesus efter sin død og opstandelse ikke opholder sig på Jorden mere, åbenbarer Gud sig fortsat i de kristne menigheder i kraft af Helligåndens sendelse. /Nana Hauge/

Abraham

Er den første af Israels stamfædre, som der fortælles om i Første Mosebog kapitel 12 - 25. Indtil Første Mosebog 17,5 kaldes han Abram. Om Abraham er der en række righoldige fortællinger, som kulminerer med Guds besøg hos ham i Mamrelund og Isaks ofring. Vigtig er Paulus` brug af Abraham som et forbillede på troen. /Henning Nørhøj/

Adam

Betyder "menneske". Ifølge den anden skabelsesfortælling er Adam det første menneske (Første Mosebog 2,7), som Gud skaber ved at forme ham af mulden og indblæse livsånden i hans næsebor. Af Adams ribben skabes kvinden, Eva. I Første Mosebog 3 fortælles om det første menneskepars overtrædelse af Guds forbud mod at spise af kundskabens træ. Synden, skylden og døden bliver konsekvensen. I Det Nye Testamente modstilles Adam og Kristus. /Henning Nørhøj/

Advent

Advent er latin og betyder 'komme'. Det, der kommer, og som de kristne venter på er Jesu fødsel, som i Danmark fejres den 24. december. Adventstiden er en forberedelsestid til julen, hvilket også afspejler sig i salmerne om Guds løfter til mennesker om en frelser. /Thomas Bank Møller/

Adventisme


Adventismen skyldes de store vækkelser i det 19. århundrede. Adventismen slog især rod i USA. I 1877 etablerede adventismen sig i Danmark. De har et konservativt bibelsyn, nærer en stærk forventning om Jesu genkomst, går ind for adskillelse af stat og kirke og et frit menighedsliv med egen valgt leder. Adventisterne holder den jødiske sabbat, lørdagen, som helligdag. Deraf betegnelsen "Syvende dags adventisme"./Henning Nørhøj/

Afguder

Er betegnelser for andre guder end den ene sande Gud, som ifølge Det Gamle Testamente har udvalgt Israels folk. Profeterne i Det Gamle Testamente fordømmer folkets dyrkelse af de kanaanæiske frugtbarhedsguder. I løbet af Israels historie slår den opfattelse igennem, at der i virkeligheden kun er én Gud (monoteisme). I Det Nye Testamente ser Paulus dyrkelsen af afguder som en fornægtelse af den ene sande Gud, der har givet sig til kende i Kristus. /Henning Nørhøj/

Aflad

Ifølge den katolske kirkes lære kan den, der bekender sine synder for præsten få pålagt en bod eller straf i form af bøn eller almisser. Aflad er så en lempelse eller eftergivelse af denne bod. I middelalderen hævdede kirken, at den rådede over en skat af overskydende gode gerninger, som var begået af kirkens helgener. Den katolske kirke udstedte mod betaling beviser eller afladsbreve på eftergivelse af bodsstraffe for afdøde, så de kunne undgå skærsilden.Denne lære spiller ingen rolle i den katolske kirke idag./Henning Nørhøj/

Afmytologisering

Er betegnelsen for forsøget på at skelne mellem Bibelens tidsbundne forestillinger og så den tidløse sandhed. Det var den tyske forsker Rudolf Bultmann, der i 1941 lancerede udtrykket. Det var for ham en teologisk opgave at komme bag om det mytiske stof og formulere den eksistensmeddelelse, som stadig er aktuel for mennesker. Bultmann mente ikke, at man kunne afmytologisere ordet "Gud". /Henning Nørhøj/

Agape

Er det græske ord for kærlighed, der bruges i Det Nye Testamente. Agape er den kærlighed, der udtrykker sig i given sig selv til andre. Guds kærlighed er agape, idet han gav sig selv til mennesker. Næstekærlighed er agape, fordi den er uden grænser og forbehold. Ordet bruges i Det Nye Testamente om det kristne fællesmåltid, kærlighedsmåltidet. /Henning Nørhøj/

Sider