Betyder "menneske". Ifølge den anden skabelsesfortælling er Adam det første menneske (Første Mosebog 2,7), som Gud skaber ved at forme ham af mulden og indblæse livsånden i hans næsebor. Af Adams ribben skabes kvinden, Eva. I Første Mosebog 3 fortælles om det første menneskepars overtrædelse af Guds forbud mod at spise af kundskabens træ. Synden, skylden og døden bliver konsekvensen. I Det Nye Testamente modstilles Adam og Kristus. /Henning Nørhøj/