Ordet kommer af det græske ord apokálypsis, som betyder åbenbaring. Betegnelsen bruges som fællesbetegnelse om en række (bibelske) skrifter der skildrer visionære åbenbaringsoplevelser. En apokalypse skildrer typisk det sidste dramatiske forløb frem til verdens undergang og den efterfølgende fremkomst af en ny verden. I Det nye Testamente findes der, udover i Johannes Åbenbaring som er et stykke udpræget apokalyptisk litteratur, apokalyptiske træk i blandt andet Mattæusevangeliet 25,31-46, hvor Jesus taler om verdensdommen. /Nana Hauge/