Som afslutning på gudstjenesten fremsiger ("lyser") præsten den aronitiske velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Siden 1500-tallet har denne velsignelse afsluttet gudstjenesten i folkekirken. Ordene stammer fra 4. Mos 6, 24-26, hvor Moses' bror Aron som den første ypperstepræst velsigner israelitterne./Henning Nørhøj/