Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Anabaptisme

I forbindelse med reformationen i 1500-tallet opstod der en bevægelse, som kaldes anabaptisterne eller gendøberne. De mente, at barnedåben ikke var tilstrækkelig, men at de kristne menigheder skulle bestå af troende, der selv som voksne havde valgt at lade sig døbe. De kritiserede Luther og de øvrige ledende i reformationen for ikke at gå vidt nok i opgøret med den katolske kirke. Hertil kom, at man i anabaptismen satte et skarp skel mellem stat og kirke og derfor sagde nej til at være en del af en stats- eller folkekirke.I dag videreføres anabaptismens tanker i den baptistiske kirke./Henning Nørhøj/

 

Ånd

Det hebraiske ord for ånd ruah bruges blandt andet i betydningerne; ånd, vind, liv, vejr, åndedræt. Guds ånd kan udgydes over en person eller gruppe og har i den sammenhæng en betydning af velsignelse. Undertiden kan man se ordet brugt synonymt med sjæl. Indblæses Guds ånd i et menneske, er den livgivende. Man kan besidde Guds ånd og er så i stand til at forholde sig til det guddommelige. Særligt i evangelierne støder man også på ordene urene ånder i forbindelse med overnaturlige væsener, dæmoner. Paulus taler om ånd i modsætning til det syndige menneskelige kød. /Ann Kjestrup/

Andagt

En kort form for gudstjeneste i form af salmesang, bøn og bibellæsning. Andagten kan være personlig og foretages alene eller finde sted kollektivt som indledning og afslutning på dagen. I Københavns domkirke holdes på hverdage en morgenandagt, der transmitteres af P2. /Henning Nørhøj/

Åndelig læsning

Den åndelige læsning, eller lectio divina (lat.) er en langsom, koncentreret læsning, som fører direkte til bøn og egentlig allerede skal forstås som bøn. Det er en læsning, som hele tiden afbrydes af korte ophold, hvor der lyttes til Gud. I middelalderen kaldte man sådan en åndelig læsning at ”tygge drøv på ordet”. Billedet siger meget klart, at åndelig læsning handler om ro, om fuldstændig opmærksomhed og om tålmodig bearbejdning. Ved en sådan form for læsning drejer det sig ikke om at lære noget nyt. Tværtimod drejer det sig om, at lade det, man har kendt og ofte har hørt, bundfælde sig. Åndelig læsning handler altså om i højere grad at fatte det med hjertet, som man tidligere fattede med sin forstand. /Kirsten Grube/

Åndelig vejledning

Åndelig vejledning opstår, når et menneske søger Åndens vejledning gennem et andet menneske. Anledningen kan være et konkret livsproblem eller kan udspringe af en søgen efter Guds nærvær og kan søges hos en præst, eller hos en medkristen, man nærer tillid. I en dansk kontekst er åndelig vejledning mindre kendt men har som ”sjælesorg”. /Kirsten Grube/

Anger

Teologisk set betyder anger en nyorientering i tilværelsen, idet begrebet sættes i forbindelse med omvendelse og indrømmelse af fejl - omvendelse fra noget gjort eller sagt og nyorientering mod Gud. Angeren er som regel forbundet med syndsbekendelse i bøn om tilgivelse. Hvor den angrende før var vendt væk fra Gud, vil denne efter angeren omvende sig, vende sig mod Gud, i indrømmelsen af sin fejl. /Charlotte K. Vestergaard/

Anger

I Det Nye Testamente hænger ordet sammen med at skifte sind og omvende sig. I Lukasevangeliet 17,3 siger Jesus, at den der angrer også skal tilgives. I både den katolske og den ortodokse kirke kan kirkens medlemmer komme til præsten og skrifte deres synder. Skønner præsten, at angeren er oprigtig, skal han tilgive vedkommende./Henning Nørhøj/

anglikanske kirke, Den

Anglikansk er det latinske ord for "engelsk". Den anglikanske kirke er den engelske nationalkirke med datterkirker i USA og i Englands tidligere koloniområder. Kirkens overhoved er ærkebiskoppen af Canterbury. Kirken har sit særlige protestantiske præg pga. den måde, som Reformationen blev gennemført i England. I opfattelsen af biskoppernes stilling og i kirkens gudstjenesteform er meget af det katolske bevaret. Selve kirkens læregrundlag er imidlertid mere præget af reformert kristendom end af luthersk./Henning Nørhøj/

Ansgar

Missionær og Ærkebiskop. Ansgar er født i Frankrig og levede fra ca. 801 til 865. I år 822 gik han i kloster i Sachsen, og i forbindelse med magtstridighederne i Danmark blev Ansgar udpeget til at ledsage Harald Klak, den ene tronkræver. Harald havde lovet at lade sig døbe, mod at få hjælp af den franiske kejser, Ludvig den fromme. Harald blev dog fordrevet fra Danmark, og Ansgar oprettede en menighed i Sverige, i Birka. Senere blev han, på Ludvig den frommes iniviativ, udnævnt til ærkebiskop af Hamborg, med missionsmark i norden. Senere fik Ansgar tilladelse af den danske kongemagt til at bygge kirker i Hedeby og Ribe. /Charlotte K. Vestergaard/

Antikrist

Johannes' Åbenbaring 12,18-13,10 fortæller om de sidste tiders kamp mellem den sande Kristus og Antikrist. Antikrist er vel at mærke ikke identisk med Djævelen/Satan, men er på én gang en skikkelse, der bærer Jesuslignende træk og alligevel hans modstander. Der er ingen tvivl om, at Johannes Åbenbaring sætter lighedstegn mellem Antikrist og kejser Nero. Den danske komponist Rued Langgaard har skrevet en opera med titlen "Antikrist". Der er en filosofisk-religiøs opera om den vestlige civilisations forfald. /Henning Nørhøj/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K