A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Areopagos

Ligger i Athen og er en høj lige i nærheden af Akropolis. Det er på Areopagos, at Paulus ifølge Apostlenes Gerninger 17,19-33 forkynder evangeliet for byens borgerskab og filosofferne. Det særlige ved Paulus` tale på Areopagos er, at han ikke henviser til Biblen, men til at Gud er skaberen og står bag alle folkeslag. /Henning Nørhøj/

Arius/arianerne

Arius ( 250-336) var præst i Alexandria og lærte, at Kristus var skabt af Gud som den første af alle skabninger og dermed ikke lig med Gud. Arius`lære udløste voldsomme protester og ved et kirkemødet i Nikæa i 325 vedtog man en bekendelse, der understregede, at Kristus og Helligånden var af samme væsen som Faderen. Dette var læren om Treenigheden. Det var imidlertid den arianske lære, der bredte sig mod nord blandt de germanske folkeslag. Og en tid så det ud til, at arianerne ville blive flertallet i Romerriget./Henning Nørhøj/

Aronitiske velsignelse

Den velsignelse, der siden 1500-tallet har afsluttet den danske højmesse. Man kan finde den i 4. Mosebog 6,24-26, og den lyder således: "Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred." /Ann Kjestrup/

Aronitiske velsignelse, den

Som afslutning på gudstjenesten fremsiger ("lyser") præsten den aronitiske velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Siden 1500-tallet har denne velsignelse afsluttet gudstjenesten i folkekirken. Ordene stammer fra 4. Mos 6, 24-26, hvor Moses' bror Aron som den første ypperstepræst velsigner israelitterne./Henning Nørhøj/

Arvesynd

Ordet forekommer ikke i Bibelen. Men Paulus redegør i Romerbrevet 5 for, hvordan synden er kommet ind i verden ved Adams overtrædelse af Guds forbud. Kirkefaderen Augustin (354-430) formulerer begrebet i modsætning til den opfattelse, at mennesket har en fri vilje og kan leve et syndfrit liv. /Henning Nørhøj/

Askese

Betyder på græsk "øvelse" og er betegnelsen for den livsform, hvor man afholder sig fra at spise kød, drikke alkoholiske drikke, sex, varm og behagelig påklædning. I Det Gamle Testamente nævnes askesen ikke. I jødedommen på Jesu tid, er der grupper (For eksempel Dødehavssekten) der lever asketisk. Jesus synes ikke at have levet asketisk. Askese, til tider i ret ekstrem form, vinder frem i kristendommens tidlige historie, som udtryk for fromhed og hengivelse. /Henning Nørhøj/

Ateisme

Betyder "ikke-gudstro". Ateismen kan bygge på en filosofisk antagelse, hvilket vi ser allerede hos Platon. For ham var det højeste idéen om det gode, det smukke og det sande. Ateisme kan også være begrundet i en videnskabelig opfattelse, nemlig at Gud ikke kan bevises og det sande kun er det, vi faktisk kan konstatere. Det er for alvor i løbet af 1800-tallet med videnskabernes udvikling, at ateismen bliver kirkens modstander. /Henning Nørhøj/

Augsburgske bekendelse, Den

er sammenfatningen af den lutherske lære. I 1530 sammenkaldte den tysk-romerske kejser de tyske fyrster til et møde i Augsburg, hvor de skulle gøre rede for deres tro. De lutherske repræsentanter formulerede hertil en bekendelse, hvori man i en række punkter ville vise, at den lutherske tro var den oprindelige kristne tro. Den augsburgske Bekendelse er forpligtende for den danske folkekirke./Henning Nørhøj/

Augustin (354-430)

En af oldkirkens betydeligste teologer. Hører til kirkefædrene, hvilket vil sige en af dem der var med til at udforme kirkens lære. Augustin var stærkt inspireret af den græske filosofi. Tro er at forstå, sagde han. Han udformer tanken om arvesynd som for ham betyder, at mennesket elsker sig selv og sin verden højere, end det elsker Gud. Kun Guds nåde rakt gennem kirken kan styrke den enkeltes vilje til at ville elske Gud og næsten. /Henning Nørhøj/

Sider