A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Babelstårnet

I 1 Mosebog kap 11 fortælles, hvordan mennesker i urtiden ville trodse Guds magt og bygge et tårn, der nåede til himmelen. Som straf spredte Gud menneskeheden i flere folkeslag og sprog. Selve ordet Babel udlægges som "forvirring". Historien er i øvrigt en erindring om de mægtige bygningsværker i form af trappeformede pyramider, som blev bygget i oldtidens Babylon til brug for stjerneobservationer./Henning Nørhøj/

Babylon

By i Mesopotanien ved floden Eufrat. Babylons eksistens kan bevidnes helt tilbage til 3. årtusind før Kristus. Ifølge Bibelen var Babylon (Babel) det sted, hvor urtidens menneskehed, efter at have påbegyndt bygningen af Babelstårnet, splittedes i mange folkeslag og sprog. Siden skildres Babylon i forbindelse med Jerusalems fald 587 før Kristus, hvor det meste af Jerusalems befolkning, især præsterne, deporteredes og eksileredes af Babylons konge, Nebukadneser. I Ny Testamente er Babylon symbol på besættelsesmagten Rom, ligesom den for de første kriste betegnede enhver gudløs overmagt. /Nana Hauge/   

Baptisme

(græsk: døbe): betegnelsen dækker over et evangelisk frikirkesamfund, der til forskel fra folkekirken har voksen dåb, hvor hele legemet nedsænkes i vand, i et særligt baptisterium (dåbsgrav). Baptismen mener at forvalte dåben, sakrementerne og kirkesynet i overensstemmelse med urmenighederne og NT. Retningen blev, i sin moderne version, blev grundlagt i Amsterdam i 1609 af John Smyth. Baptismen kom til Danmark via Tyskland i ca 1836. Inden grundloven i 1849, blev baptister idsat for retsforfølgelse og deres børn blev tvangsdøbt. Baptismen blev anerkendt som trossamfund i 1952. /Charlotte K. Vestergaard/

Barmhjertighed

Som etisk begreb spiller barmhjertghed en stor rolle i Bibelen. I Det gamle Testamente er barmhjertighedens indhold: kærlighed og omsorg. Således kræver Gud, at  det israelittiske folk viser barmhjertighed mod de svage i samfundet. I Det nye Testamente stilles der tilsvarende krav til den kristen menighed om at vise barmhjertighed indbyrdes. Guds vilje til at frelse verden er netop udtryk for hans barmhjertighed./Henning Nørhøj/

Barnabas (Apostolsk fader)

Forfatteren til Barnasbasbrevet. Dette brev, som hører til den  gruppe kristne skrifter, der er blevet til omkring år 100 og fremefter, indeholder dog intet om sin forfatter. Brevet udlægger Det gamle Testamente som en kristen bog, idet jødedommen afvises som baggrund for kristendommen. Forfatteren kan ikke være identisk med den Barnabas, som omtales i Apostlenes Gerninger som Paulus´medarbejder./Henning Nørhøj/

Ba`al

Da israelitterne vandrede ind i Kana`ans land stødte de på en frugtbarhedsreligion, hvor hovedguden var Ba`al. Han symboliserer regnen og tordenen og myten om hans kamp med tørkens og dødens gud, hans undergang og genopstandelse afspejler årtidernes forløb. Det gamle Testamente indeholder en hård kritik af de israelitter, der gik over til dyrkelsen af Ba`al./Henning Nørhøj/

Bedeslag

Inden gudstjenesten begynder, slår klokkerne tre gange tre slag. Dem kalder man bedeslag. Der findes forskellige bud på bedeslagenes funktion, men ét af dem er, at de skal minde menigheden om guddommens tredeling: Faderen, Sønnen og Helligånden. Et andet er, at den enkelte kirkegænger i minutterne inden gudstjenesten kan samle tankerne i bøn til Gud. /Thomas Bank Møller/

Bedeslag

Bedeslag er betegnelsen på de tre gange tre slag på kirkens største klokke, der slutter sammenringningen til gudstjeneste. Bedeslagene slutter på det dispunkt, som er fastsat  for gudstjenestens begyndelse. Bedeslagenes oprindelige mening er at stemme gudstjenestedeltagernes sind til andagt og forberedelse til selve gudstjenesten. De tre gange tre slag skal minde om troen på Gud som treenig./Henning Nørhøj/

Begravelse

Den kristne begravelse har traditionelt været en jordbegravelse - i øvrigt ligesom den jødiske og muslimske. Begravelsesritualet citerer ordene fra Første Mosebog 3: Af jord er du kommet, til jord skal du blive - og tilføjer det særligt kristne: Af jord skal du igen opstå. Kirken har for længst accepteret ligbrænding, da det ikke anfægter tanken om opstandelse som under og nyskabelse. /Henning Nørhøj/

Bekendelse

Bekendelse kan både være den enkeltes udtryk for sin overbevisning og tro, men også den skrevne trosopfattelse, der samler en kirkes kristendomsforståelse. Således blev den lutherske lære sammenfattet i Den Augsburske Bekendelse ved rigsdagen i Augsburg (1530). /Henning Nørhøj/

Sider