Betyder egentlig på græsk tilsynsmand. I brevene i Det Nye Testamente omtales tilsynsmænd på linie med andre ledende funktioner i de første kristne menigheder. Men i begyndelsen af 2. århundrede synes en biskop at få betydning af en overordnet leder. En menighedsleder og teolog fra begyndelsen af 100-tallet skriver, at biskopper er indsat af apostlene. Snart blev biskop betegnelsen for det ledende embede i kirken. /Henning Nørhøj/