Er betegnelsen for den første lange tale, som Jesus holder i Mattæusevangeliet 5-7. Talen indledes med, at Jesus erklærer sine tilhører for salige, det vil sige Guds rige og dermed Guds kærlighed er givet dem forhånd. Dernæst gennemgår Jesus den jødiske lov, idet han skærper lovens krav til det fuldstændigt kompromisløse som for eksempel kravet om at elske sin fjende. Talen indeholder desuden opgør med farisæerne og deres lovforståelse, ord om den rette bøn, idet Jesus lærer sine disciple Fadervor. /Henning Nørhøj/