A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Benedikt, benediktinere

Benedikt af Nursia (480-547) var den første, der udformede en munkeregel, velegnet for de vestlige lande. Efter at have levet i ensomhed i adskillige år udarbejdede han på grundlag af egne erfaringer en regel for klosterfællesskabet  Deltagelse i gudstjenester skulle veksle med arbejde, "bed og arbejd". Benedikts første kloster blev bygget på Monte Cassino i Italien. Herfra bredte hans munkeorden, benediktinerne sig i løbet af middelalderen til resten af Vesteuropa./Henning Nørhøj/

Benedikterordenen

Benedikterordenen blev grundlagt i 500-tallet af Benedikt af Nursia. Benedikterordenen har haft stor betydning for traditionen for bibelmeditation. Dengang ejede klostret i bedste fald et håndskrevet eksemplar af Bibelen. Derfor hørte det til daglig praksis, at en munk læste et afsnit af Bibelen højt for sine brødre. Oplæseren gentog oplæsningen, så længe nogle sad og lyttede. Når en munk syntes, at nu kunne han huske afsnittet udenad, gik han tilbage til sin celle og mediterede over det, han havde hørt. Han samtalede i bøn med Gud om, hvilken lære han skulle drage deraf for sit liv. Efter samtalen var til ende, mundede bønnen ofte ud i et stille tilbedende samvær med Gud, i kontemplation. Benediktinerordenens spiritualitet blev videreudviklet i de ordener, der blev grundlagt i de efterfølgende århundreder. Karmeliterordenen blev reformeret af Teresa af Avila og Johannes af Korset, og Jesuiterordenen blev grundlagt af Ignatius Loyola. /Kirsten Grube/

Benjamin

Hebraisk: "Lykkens" eller "sydens søn". Yngste søn af Jakob og yndlingshustruen Rakel (Første Mosebog 35,16). En af israels stamfædre, Benjamin får tildelt området i syd mellem Josefsønnen Efraims og Judas områder. /Charlotte K. Vestergaard/

Bespottelse

I Bibelen anvendes ordet udelukkende om forhånelse og forbandelse af Gud, Jesus og Helligånden. Ifølge Moseloven i Det Gamle Testamente var straffen for bespottelse af Gud stening. I Det Nye Testamente (Markusevangeliet 3,28) siger Jesus, at bespottelse eller fornægtelse af Helligånden som tilgivelsens og kærlighedens ånd er utilgivelig. /Henning Nørhøj/

Besættelse

Bruges i Bibelen især om dæmonbesættelse, altså besættelse af en ond ånd. På nytestamentelig tid var det en almindelig folkelig forestilling, at dæmoner kunne tage magten over et menneske så den besatte ikke længere havde sin egen vilje. Evangelierne fortæller om en række tilfælde af dæmonbesættelser, som helbredes af Jesus ved at dæmonen drives ud af den syge. Dæmonbesættelserne kan som oftest i dag genkendes som psykiske sygdomme. /Henning Nørhøj/

Betlehem

Ligger ca. 7 km syd for Jerusalem. Kong David stammede fra Betlehem og derfor kom byen til at spille en stor rolle i jødernes forventning om en kommende Messias, den nye David. Ifølge Lukasevangeliet fødes Jesus i Betlehem, som kaldes "Davids by" /Henning Nørhøj/

Bibel

Ordet kommer af det græske biblia, der betyder "små bøger". Bibelen er den kristne kirkes hellige bog. Den består af Det Gamle Testamente, som er identiske med jødedommens hellige skifter - og Det nye Testamente, som indeholder evangelierne om Jesu liv, forkyndelse og skæbne, samt Paulus` og de første kristne skribenters breve til de nye menigheder. Det Gamle Testamente er oprindeligt skrevet på hebraisk, mens Det Nye Testamente oprindeligt er affattet på græsk. Bibelen er nu oversat til stort set alle verdens sprog. Bibelen har de sidste 150 år været genstand for en videnskabelig forskning. /Henning Nørhøj/

Bibelsyn

Med "Bibelsyn" menes det syn på Bibelen, man anlægger, når man læser og tolker denne bogs indhold. Med den fremvoksende naturvidenskab blev der sat spørgsmålstegn ved, om Bibelen kunne være sand på alle områder. Det historisk-kritiske bibelsyn er nu en selvfølgelighed, hvor Bibelen opfattes som et oldtidssskrift der samtidig er menneskers tolkning og vidnesbyrd om Guds virkelighed. Til trods herfor lever et fundamentalistisk bibelsyn, hvor alt i Bibelen regnes for sandt, i bedste velgående - ikke mindst i mange af USAs kirker./Henning Nørhøj/


Bibliodrama

Bibliodrama kan beskrives som en teologisk og pædagogisk helhedsmetode til bibelarbejde, personlig udvikling og sjælesorg. Et bibliodrama forløber som en proces, hvor en gruppe mennesker i nogle timer eller dage udforsker en bibeltekst og går ind i teksten på det menneskelige plan. Den kropslige tilgang til bibelteksten spiller en central rolle i bibliodramaet. Gennem rollespil, drama, tegning og meditation sættes der fokus på fantasi, erfaringer, viden og følelser. /Kirsten Grube/

Billeddyrkelse

I Israel var billeddyrkelsen forbudt, hvilket fremgår af Anden Mosebog 20,4 og Femte Mosebog 27,15. Forbudet mod billeddyrkelsen adskilte Israels tro på Gud Herren fra de øvrige mellemøstlige religioner. Den tidlige kristendom overtog jødedommens billedforbud og først i o. år 300 begyndte en kristen kunst at udvikle sig. Den romersk-katolske kirke og den græsk-ortodokse kirkehavde forskellige opfattelser af billedet. Den ortodokse kirke så i billedet af Kristus og de hellige personer det helliges tilstedeværelse. Derfor skal billedet eller ikonen æres. Den katolske kirke fastholdt, at det religiøse billede kun er en illustration. /Henning Nørhøj/

Sider