A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Birgittinerordenen

Birgittinerne er en nonneorden, der blev grundlagt i 1370 af Birgitta af Vadstena (1303-1373). Birgitta var af svensk stormandsslægt. Efter sin mands død viede hun sit liv til at udbrede ideen om folkenes forening istedet for magthavernes retfærdighed, der hvilede på magt. I visioner mente hun bl.a. at se et kald til at grundlægge en klosterorden, at mægle i politiske stridigheder og at arbejde for kirkens fornyelse og autoritet. Ordenens hovedkloster ligger i Vadstena i Sverige, som Birgitta selv oprettede. I Danmark opstod der birgittinerklostre i Maribo og Mariager. Ordenen, der også kaldes Den Hellige Forløsers Orden, har klostre og gæstehuse i en række europæiske lande, samt i Indien og Mexico./Henning Nørhøj/

Biskop

Betyder egentlig på græsk tilsynsmand. I brevene i Det Nye Testamente omtales tilsynsmænd på linie med andre ledende funktioner i de første kristne menigheder. Men i begyndelsen af 2. århundrede synes en biskop at få betydning af en overordnet leder. En menighedsleder og teolog fra begyndelsen af 100-tallet skriver, at biskopper er indsat af apostlene. Snart blev biskop betegnelsen for det ledende embede i kirken. /Henning Nørhøj/

Bispeeksamen

Som kommende præst i folkekirken skal man til den såkaldte "bispeeksamen". Det er ikke en egentlig eksamen, men en samtale, der giver biskoppen mulighed for at vurdere den kommende præsts personlige og faglige egnethed./Henning Nørhøj/

Bjergprædikenen

Er betegnelsen for den første lange tale, som Jesus holder i Mattæusevangeliet 5-7. Talen indledes med, at Jesus erklærer sine tilhører for salige, det vil sige Guds rige og dermed Guds kærlighed er givet dem forhånd. Dernæst gennemgår Jesus den jødiske lov, idet han skærper lovens krav til det fuldstændigt kompromisløse som for eksempel kravet om at elske sin fjende. Talen indeholder desuden opgør med farisæerne og deres lovforståelse, ord om den rette bøn, idet Jesus lærer sine disciple Fadervor. /Henning Nørhøj/

Bod

Den afmålte lidelse eller offeret, der pålægges et skyldigt menneske for at afbøde for den synd, der er blevet begået. Det Gamle Testamente indeholder en række såkaldte bodssalmer, hvori det klagende jeg erkender sin synd og skyld. I kirken blev boden et sakramente (det gælder fortsat både Den Katolske Kirke og Den Ortodokse Kirke), idet den oprigtige bekendelse af synder, udløste præstens tilsigelse af syndernes forladelse og dermed Guds fornyede kærlighed til den angrende. /Henning Nørhøj/

Brorson


Hans Adolph Brorson (1694-1764) var salmedigter, præst i Tønder og senere biskop i Ribe. Hans mange salmer er digtet i et jævnt og ligefremt sprog og samtidig præget af stor poetisk skønhed. Den Danske Samlebog indeholder en lang række af Brorsons salmer. Mest kendt er "Op al den ting, som Gud har gjort.." (Nr. 12 i salmebogen). Ellers er det som digter af julesalmer, Brorson er mest kendt  Af kendte julesalmer af Brorson kan nævnes: " Den yndigste rose er funden (nr. 122). Hans salmer er præget af den form for kristendom, som kaldes pietismen./Henning Nørhøj/

Bryllup

I Højsangen har vi uden tvivl samlet en række bryllupssange fra det gamle Israel, der giver os indtryk af brylluppet som en særdeles festlig begivenhed. I Det Gamle Testamente bruges brylluppet billedligt om forholdet mellem Gud og det israelitiske folk. I Det Nye Testamente er brylluppet et billede på Gudsriget og på forholdet mellem Kristus og kirken. /Henning Nørhøj/

Bultmann, Rudolf

Var banebrydende i forskningen af Det nye Testamente, dets tidshistoriske baggrund og litterære opbygning. Han skabte røre med sit krav om afmytolgisering af Det nye Testamente, ligesom han søgte at påvise, at det er umuligt at komme tilbage til den historiske Jesus. Bultmann virkede som professor i Marburg i årene 1921-52./Henning Nørhøj/

Byretræte

En byretræte er en retræte, hvor man har mulighed at finde roen og freden midt i byens puls. Byretræten er ofte af en dag eller et par dages varighed. /Kirsten Grube/

Byzans

Den østlige del af Romerriget kaldtes også for Byzans eller det byzantinske rige med Konstantinopel som hovedstad. Byzans bestod som selvstændigt rige indtil midten af 1400tallet, hvor det bev erobret af tyrkerne. Byzans blev kerneområdet for den græsk-ortodokse kirke, hvor kejsermagt og kirke op gennem middelalderen havde et nært samarbejde./Henning Nørhøj/

Sider