Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Har du allerede abonnement? Opret digitalt login

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Dåb

Den kristne dåb har dels sin baggrund i jødedommen, dels i Johannes Døberens dåb af Jesus. Det er en rituel handling, der bygger på forestillingen om vandets rensende funktion. Dette får en religiøs tolkning: Dåben renser fra synd og indlemmer den døbte i det fællesskab, der har Jesus Kristus som midtpunkt. I kirkens første tid var voksendåb det almindelige, men blev efterhånden afløst af barnedåben. Baptistiske kirker fastholder voksendåben. /Henning Nørhøj/

Damaskus

er i dag hovedstaden i Syrien. Damaskus nævnes flere gange i Det gamle Testamente. Således forsøger kongen af Damaskus sammen med Nordrigets konge at erobre Jerusalem o. 750 f.Kr.. På Det nye Testamentes tid var der i Damaskus en større koloni af jøder, hvoraf nogle var gået over til kristendommen. I Apostlenes Gerninger fortælles, hvordan Paulus blev omvendt på vej til byen for at bekæmpe de kristne. Senere blev Damaskus et centre for kristendommen med den store Johannes Døbers kirke, som nu er ombygget til moske./Henning Nørhøj/

Daniels Bog

Dette skrift hører til i Det gamle Testamente blandt profetbøgerne. Bogen er opkaldt efter sin hovedperson, Daniel. Bogen fortæller en række legender om  Daniel og hans venner og deres skæbne under jødernes eksil i Babylon (600 - 500 f. Kr.). Bogen indeholder også en række visioner eller åbenbaringer om de sidste tider, som Daniel modtager. Disse åbenbaringer kom til at spille en stor rolle for den jødiske forventning. Åbenbaringerne afspejler forhold i 200-tallet f. Kr.,hvilket har betydning for dateringen af skriftets tilblivelse./Hennig Nørhøj/

David

Står i den israelitisk-jødiske tradition som den ideale konge. Derfor skal den kommende Messias også nedstamme fra ham. David regnes som en anden af Israels konger og synes at regere fra 1000 - 960. Han nævnes som søn af Isaj fra Betlehem. Han udpeges af Gud og salves af profeten Samuel. Det Gamle Testamente har en lang beretning om David i Første Samuelsbog 16 til Første Kongebog 2. Man kan læse den parallelle historie i Første Krønikebog 10-29 om Davids vej til kongemagten og hans regeringstid. I Det Nye Testamente forstås Jesus som værende af Davids slægt og betegnes enkelte gange som Davids søn. /Henning Nørhøj/

Dekalogen


Den græske betegnelse for De ti bud er dekalogen./Henning Nørhøj/

Den ignatianske meditationspraksis

Den ignatianske meditationspraksis lægger vægt på, gennem meditation, at spejle sit eget liv i Jesu liv, således at man kan blive bedre til at leve og handle ud fra Jesu eksempel. Ignatius udvikler en måde at meditere på, hvor man bruger sine sanser (visualisere, høre og fornemme) til at leve sig ind i Evangeliernes fortællinger om Jesus. Samtidig lægges der vægt på de følelser, man har, og hvem af personerne omkring Jesus, man har lyst til at identificere sig med. Alt sammen fremmer det en dyb indlevelse, og f.eks. med støtte af en god Åndelig vejleder kan den mediterende nå frem til en dybere erkendelse af Guds vilje, og hvordan man står i forhold hertil. Den ignatianske meditation er en dialogisk meditation, som ofte munder ud i et Kontemplativt samvær med Gud, men den forudgående bibelmeditation og indre samtale med Gud er lige så vigtig. I kontemplationen søger man at ignorere de adspredende tanker for at fastholde fokus på Gud. I den ignatianske meditation vil man ofte, når de forstyrrende tanker kredser om vigtige forhold i ens liv, tage dem med ind i dialogen med Gud. /Kirsten Grube/

Diakoni

Betyder tjeneste på græsk. I Det Nye Testamente dækker ordet over både ordets tjeneste, altså forkyndelsen af evangeliet - samt omsorgen for sultne, tørstige og fremmede (Matthæusevangeliet 25, 31-46). I de første menigheder var evangeliets forkyndelse forbundet med diakoni. Denne sammenhæng har altid været vigtig for kirken. /Henning Nørhøj/

Diaspora

Betyder adspredelse og er betegnelsen for den bosættelse i den græsk-romerske verden, som jøderne påbegyndte efter landflygtigheden i Babylon i 500-tallet. I dag bor langt de fleste jøder uden for den israelske stat. /Henning Nørhøj/

Discipel

Er latin og betyder elev eller lærling. For det første er det  betegnelsen for den kreds på tolv, som Jesus omgav sig med. I Lukasevangeliet 10, 1-12 fortælles om udsendelse af 70 disciple. 

Men fire af disciplene har en mere fremtrædende rolle i evangelierne end de andre, det er Jakob, Peter (Simon), Johannes og Andreas. Den sidstnævnte fylder dog ikke helt så meget som de tre første. Det er også disse fire disciple, der bliver kaldet til at følge Jesus som de første ifølge Markusevangeliet 1.16-20 og Matthæusevangeliet 4.18-22.

Disse fire disciple optræder oftere end de resterende disciple i evangelierne, og er ofte sammen med Jesus, når der sker noget vigtigt. Dette ses for eksempel i Markusevangeliet 5.37, hvor det kun er Peter, Jakob og Johannes, der overværer, at Jesus vækker en lille pige fra døden.

/Henning Nørhøj og Signe Cederstrøm/

Disk

Den lille tallerken, som oblaterne lægges på når de bæres rundt til altergæsterne. /Ann Kjestrup/

Sider

  • 1
  • 2
  • 3
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K