Den ignatianske meditationspraksis lægger vægt på, gennem meditation, at spejle sit eget liv i Jesu liv, således at man kan blive bedre til at leve og handle ud fra Jesu eksempel.
Ignatius udvikler en måde at meditere på, hvor man bruger sine sanser (visualisere, høre og fornemme) til at leve sig ind i
Evangeliernes fortællinger om Jesus. Samtidig lægges der vægt på de følelser, man har, og hvem af personerne omkring
Jesus, man har lyst til at identificere sig med. Alt sammen fremmer det en dyb indlevelse, og f.eks. med støtte af en god
Åndelig vejleder kan den mediterende nå frem til en dybere erkendelse af Guds vilje, og hvordan man står i forhold hertil. Den ignatianske meditation er en dialogisk meditation, som ofte munder ud i et
Kontemplativt samvær med Gud, men den forudgående bibelmeditation og indre samtale med Gud er lige så vigtig. I kontemplationen søger man at ignorere de adspredende tanker for at fastholde fokus på Gud. I den ignatianske meditation vil man ofte, når de forstyrrende tanker kredser om vigtige forhold i ens liv, tage dem med ind i dialogen med Gud. /Kirsten Grube/