A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Død

Døden blev i det gamle Israel opfattet som livets definitive afslutning. Den døde kom til dødsriget, der blev opfattet som et mørke.  Men tanken om en opstandelse fra døden bryder efterhånden igennem i Det Gamle Testemente. I Det Nye Testamente er døden udtryk for det onde og en straf for synden. Tegnet på, at Gudsriget er kommet nær, er Jesu dødeopvækkelser. Hans egen opstandelse er den endelige sejr over døden./Henning Nørhøj/

Dødehavssekten

Omkring 150 f. Kr. har en gruppe præster fra templet i Jerusalem skilt sig ud og har grundlagt en sekt ved Dødehavets bred. Kendskabet til denne sekt har vi fra en række skrifter, som siden 1947 er fundet i huler ved Dødehavet (Qumran). Skrifterne fortæller om en sekt, der har etableret sig i et klosterlignende samfund i forventning om tidernes ende og Messias`komme. Sekten har forstået sig selv som en vigtig faktor i endetidens kamp mellem godt og ondt, lys og mørke./Henning Nørhøj/

Dødehavsskrifterne

I 1947 og i de efterfølgende år fandt man skriftruller nedgravet ved Dødehavets bred. Stedet hedder Qumran. Skriftrullerne stammer fra en jødisk sekt, der siden år 150 f. Kr. havde isoleret sig fra det religiøse fællesskab omkring templet. I Qumran havde de opbygget et klosterlignende samfund i forventning om dommedag. /Henning Nørhøj/

Dødssynder

I middelalderen talte man om følgende syv dødsynder: Overmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede, dovenskab. Man kaldte dem "dødsynder", fordi de blev regnet for at være ophav til alle andre synder og vendte mennesket bort fra Guds nåde. Døddsynderne medførte ifølge middelalderens teologi evig straf.Henning Nørhøj/