A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Djævel

Kaldes også Satan, hvilket betyder modstander. I Det Gamle Testamente er Satan nævnt som værende med i Guds himmelske hof, hvor han får lov til at påføre Job ulykker og sygdomme for at prøve hans fromhed. I jødedommen op mod Jesu tid er Satan eller Djævelens afstand til Gud blevet uddybet og i evangeliernes beretninger om Jesu fristelse kaldes han Djævelen og tegnes her tydeligt som indbegrebet af det onde. Det er også Djævlen, der sender sine dæmoner ind i mennesker og besætter dem. /Henning Nørhøj/

Dogme

Ordet indeholder både betydning "lære" og "kundgørelse". Den systematiske sammenfatning af den krisne lære kaldes også for dogmer. Mest bruges ordet om den lære, som den katolske kirke har formleret op igennem tiderne i tillæg til eller for at klarlægge Bibelens indhold. Dogmet har samme sandhed som Bibelen og dets autoritet beror på pavens magt. Det seneste dogme er fra 1950 og omhandler jomfru Marias legemlige optagelse til himmelen./Henning Nørhøj/

Domkirke

En domkirke er biskoppens hovedkirke. I middelalderen samlede biskoppen et  fællesskab af lærde præster omkring sig. Det kaldtes også et "domkapitel", og domkirken var så den kirke, hvori domkapitlet holdt sine gudstjenester og iøvrigt holdt til. Katedral er et andet ord for domkirke, idet katedralen betegner stedet, hvor biskoppen har sin lærestol (katedra). I Danmark har vi ialt 12 domkirker med domkirken i Nuuk og i Thorshavn./Henning Nørhøj/

Dommedag

Forestillingen om dommedag stammer fra Det Gamle Testamente, hvor især profeterne forkynder, at Gud vil dømme sit folk, såfremt det ikke holder hans lov. Men op mod Kristi fødsel opstod der forestillinger om, at Gud ville standse historiens gang og holde dom over alverden. I Jesu forkyndelse er dommen både noget nutidigt, idet den der ikke vil tro hans ord har dømt sig selv - dels skal han selv engang dømme alverden inden Gudsrigets endelige oprettelse. /Henning Nørhøj/

Dommerbogen


Dommerbogen er et skrift i Det gamle Testamente, som fortæller om tiden mellem israeliternes indvandring Kanaans land og til kongedømmets indførelse under Saul og David. Skriftet kaldes Dommerbogen, fordi den består af en række fortællinger om en række fremtrædende stammehøvdinge, som har betegnelsen "dommere"./Henning Nørhøj/

Dualisme

Ordet betyder "to-hed" og bruges om den filosofiske og religiøse opfattelse, hvor tilværelsen består af to hinanden modsatrettede verdener eller kræfter: himmel og jord, sjæl og legeme eller godt og ondt. Da kristendom bredte sig ud over den græsk-romerske verden mødte den religiøse og filosofiske systemer, som var dualistiske. /Henning Nørhøj/

Dyd

I den græske filosofi var det dydige menneske et godt menneske, der handlede med indsigt. Platon taler således om fire hoveddyder: indsigt, tapperhed, besindighed og retfærdighed. Såkaldte dyds- (og lastekataloger) findes i Paulus`breve, f.eks. i Galaterbrevet kap. 5,16-25. "Dyderne" er ifølge Paulus kærlighedens frie gerninger, som den kristen skal gøre i glæde over at høre Gud til./Henning Nørhøj/ 

Dæmon

Dæmoner omtales kun lidt i Det Gamle Testamente, hvor det monoteistiske Gudsbillede næsten ikke kan give plads til onde magter, der optræder ved siden af Gud selv. I Det Nye Testamente er dæmoner sendt af Djævelen. De besætter mennesker. De udgør Satans eller Djævelens rige (Matthæusevangeliet 12, 25-29), som Jesus nedkæmper med sine dæmonuddrivelser. Herved kommer Guds rige nær. I Det Nye Testamente nævnes, at også disciplene har myndighed til at uddrive dæmoner. Enkelte personer mener i dag at være i besiddelse af den tilsvarende evne. /Henning Nørhøj/

Død

Døden blev i det gamle Israel opfattet som livets definitive afslutning. Den døde kom til dødsriget, der blev opfattet som et mørke.  Men tanken om en opstandelse fra døden bryder efterhånden igennem i Det Gamle Testemente. I Det Nye Testamente er døden udtryk for det onde og en straf for synden. Tegnet på, at Gudsriget er kommet nær, er Jesu dødeopvækkelser. Hans egen opstandelse er den endelige sejr over døden./Henning Nørhøj/

Dødehavssekten

Omkring 150 f. Kr. har en gruppe præster fra templet i Jerusalem skilt sig ud og har grundlagt en sekt ved Dødehavets bred. Kendskabet til denne sekt har vi fra en række skrifter, som siden 1947 er fundet i huler ved Dødehavet (Qumran). Skrifterne fortæller om en sekt, der har etableret sig i et klosterlignende samfund i forventning om tidernes ende og Messias`komme. Sekten har forstået sig selv som en vigtig faktor i endetidens kamp mellem godt og ondt, lys og mørke./Henning Nørhøj/

Sider