A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Edens have

Er den have, som Gud planter for at mennesket kan have et sted at være. Edens have er det frugtbare i modsætningen til ørkenen. Edens have er også scenen for menneskets oprør mod Gud og hvorfra det drives ud. Edens eller paradisets have bliver senere billedet på evigheden. /Henning Nørhøj/

Ekklesiologi

Betyder læren om kirken og dens væsen og betydning. Ordet kommer af det græske ord for kirke, ekklesia. /Henning Nørhøj/

Eksegese

Er betegnelsen for det videnskabelige arbejde med de bibelske tekster - både sprogligt og historisk. /Henning Nørhøj/

Eksilet


I Det gamle Testamente fortælles, at Juda, den sydlige del af Israel blev erobret af Babylons konge, Nebukanezar , som ifølge tidens erobringspolitik deporterede landets elite, især præsterne, til Babylon. I 2. Kongernes Bog kap 25, 1- 12 fortælles dog, at store dele af Judas befolkning kom i landflygtighed. Eksilet varede fra 537 til 539 f. Kr. I eksilet nedskrev og redigerede præsterne store dele af Det gamle Testamente og den jødiske religion gennemgik en ændring, idet Moseloven nu kom i centrum./Henning Nørhøj/

Eksistentialisme

En filosofisk retning, der beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være til som menneske i denne verden. Eksistentialisterne lægger vægt på, at mennesket ikke kan vide, hvad meningen med livet er. De mener, at den enkelte persons engagement, valg og frihed er altafgørende, fordi han/hun selv må skabe meningen med sit eget liv. Kendte eksistentialister er Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre. /Asbjørn Petersen/

Eksorcisme

Betyder at uddrive det onde. Der er mange eksempler i Det Nye Testamente på, at Jesus uddrev dæmoner og onde ånder. For eksempel i Markusevangeliet 9, 14-29, hvor Jesus befaler en ond ånd at fare ud af en dreng og i Markusevangeliet 5,1-10. Det sker også i dag, at nogle føler sig besatte af onde ånder, og søger hjælp hos en præst, men der er ikke mange præster, der giver sig i kast med egentlige uddrivelser. Korstegnet ved dåben over barnets pande og bryst er en symbolsk eksorcisme, der har til formål at beskytte barnet mod onde ånder. /Mette M. Madsen/

Elias


er en af de første profeter, vi læser om i Det gamle Testamente. Han om tales i Kongebøgerne som en profet, der stærkt kritiserer folkets frafald fra den rette tro på Israels Gud, Jahve. Dramatisk og levende beskrives hans opgør med Nordisraels konge Akab i 1. Kongernes Bog kap 21. Elias kan historisk placeres i det 9. århundrede f. Kr./Henning Nørhøj/

Engel

Kommer af det græske ord angelos, der betyder budbringer. I Det Gamle Testamente fortælles således om Gud, der besøger Abraham i Mamrelund, ledsaget af to engle (Første Mosebog 18). Men i en række andre fortællinger i Det Gamle Testamente fortælles om engle, der bringer vigtige meddelelser fra Gud. I den litteratur, der opstod i jødedommen op til tidspunktet omkring Jesu fødsel er der spekulationer omkring en rangorden i skaren af engle, som Gud omgiver sig med. I Det Nye Testamente bebuder englen Gabriel Johannes` og Jesu fødsel (Lukasevangeliet 1). Begrebet "skytsengel" stammer fra Det Nye Testamente. /Henning Nørhøj/

Epifani

Selve ordet betyder tilsynekomst eller manifestion af Guds herlighed. I den tidlige kristne kirke fejrede man en epifanifest den 6. januar for at markere Jesu dåb, hvor en due som symbol på Helligåden sænkede sig over Jesus, da han steg op af vandet, og en stemme fra Himlen sagde: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!" Hermed henviser evangelierne til den første gang, hvor det bliver klart, at Jesus er Guds søn. Epifanifesten fejres stadig i den ortodokse kirke, men den vestlige del af kirken den 6. januar markerer de vise mænds tilbedelse af Jesusbarnet. Undere som forvandlingen af vand til vin ved brylluppet i Kana, bespisningen af de 5000 og Jesus, der forklares på bjerget, betegnes som epifanier. Ordet bruges altså især om den måde Jesu guddommelighed kommer til udtryk./Henning Nørhøj/

Episkopal

Betegnelsen bruges om kirker, som ledes af biskopper. Den katolske kirke er såleds en episkopal kirke, hvor biskoppen har myndighed over sit stift og hvor forsamlingen af biskopper sammen med paven har afgørelsen i trossager. Da reformationen kom i 1500-tallet fortsatte de fleste protestantiske kirker med det episkopale system, idet biskoppen nu var tilsynsførende for menighederne. Andre protestantiske kirker kom til at bestå af selvstyrende menigheder og biskopembedet blev afskaffet./Henning Nørhøj/

Sider