Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Fadder

Der kan være mindst tre og højst fem faddere ved en dåb. De er dels vidner til, at dåben foretages korrekt, dels forpligtede til at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene dør. Den sidste del har ingen familieretlig betydning. En fadder skal være døbt i den kristne tro. Katolikker, baptister, frikirkefolk og andre kristne kan godt fungere som faddere ved dåb i folkekirken. Det betyder også, at hvis man en gang er døbt, kan man være fadder, selvom man er konverteret ud af kristendommen. Selvom en fadder efterfølgende konverterer til en religion uden for kristendommen, kan fadderen ikke slettes af kirkebogen, hverken efter eget ønske eller dåbsforældrenes. Det ligger der flere afgørelser fra Kirkeministeriet om. Afgørelserne beskæftiger sig kun med vidnedelen. Der kan heller ikke tilføjes nye faddere i kirkebogen. /Bente Clausen/

Fader

I patriarkalske samfund, sådan som Det Gamle Testamente afspejler det, havde familiefaderen det absolutte ansvar for familiens ve og vel. Dette er bestemmende for den bibelske Gudsopfattelse. Gud som faderen kommer tydeligt til udtryk i Jesu forkyndelse. I lignelsen om den fortabte søn (Lukasevangeliet 15) understeges Guds faderkærlighed./Henning Nørhøj/

Fadervor

Ifølge Matthæusevangeliet 6, 9-13 og parallelt hermed i Lukasevangeliet 11, 2-4 lærer Jesus sine disciple at bede bønnen Fadervor. I Mattæusevangeliet har Fadervor syv bønner, mens Lukasudgaven har fem. Det er Mattæusevangeliets udgave, som er blevet den form, som blev brugt af de første kristne og som også bruges i den kristne gudstjeneste. /Henning Nørhøj/

Farao

Bruges som betegnelse for den ægyptiske konge. Farao nævnes i Det Gamle Testamente i fortællingerne om Abraham, Josef og Moses. /Henning Nørhøj/

Farisær

I Det Nye Testamente, først og fremmest i evangelierne omtales farisæerne som et indflydelsesrigt religiøst parti i jødedommen. Farisæerne optræder som Jesu modstandere. De opfordrede til en streng og nøjagtig lovoverholdelse, men blev kritiseret af Jesus for hykleri og kompromis. De havde en betydelig indflydelse i det jødiske råd. /Henning Nørhøj/

Faste

At faste er betegnelsen for at afstå fra spise og eventuelt drikke i kortere eller længere tid. Meningen med at faste er, at man derved bedre kan koncentrere sig om bøn, meditation og åndelig fordybelse. I flere religioner bruger man at faste. I kristendommen praktiseres fastetider i den katolske og den ortodokse kirke op til især påsken. Den protetstantiske kirke ser med skepsis på det at faste - og i øvrigt alle former for askese./Henning Nørhøj/

Fastelavn

Begyndelsen på fasten. Fastelavn var tidligere en fest der varede i flere dage, hvor der blev spist og leget i store mængder inden fasten der var en bod og bedrings tid. Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest hvor man fejrede forårets komme. /Charlotte K. Vestergaard/

Fasten

Fastetiden begynder umiddelbart efter helligtrekonger og varer syv uger. Det er meningen, at fastetiden skal tjene som en forberedelse til påsken. Oprindeligt var det tanken fra kirkens side, at der skulle fastes i hele perioden. Fastetidens gudstjenester handler især om bod og omvendelse. /Thomas Bank Møller/

Feministisk teologi

Feministisk teologi er en teologisk retning, som opstod i 1970'erne. Retningen mener, at der findes kvindeundertrykkelse i såvel bibelske tekster som i kristendommens og kirkens historie. Feministisk teologi er særlig udbredt i USA, Latinamerika og Asien og har rod i politisk teologi, især i befrielsesteologien.

Filemonbrevet

Dette er det mindste af Paulus`breve. Det er skrevet til en person ved navn Filemon og er en anbefalingsskrivelse for en slave, Onesimos. Sagen er, at Onesimos er stukket af fra Filemon og har opsøgt Paulus, som iøvrigt på dette tidspunkt sidder i fængsel. Onesimos er blevet kristen og er til megen hjælp for Paulus. Imidlertid vil Paulus sende ham tilbage til hans herre, Filemon med understregning af, at han skal fortsætte i tjenesten for kristendommens udbredelse. Brevet er blevet tolket som en kritik af slaveriet. Filemonbrevet består kun af ét kapitel./Henning Nørhøj/ 

Sider

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K