I Grundloven fra1849 bliver den evangelisk-lutherske kirke i Danmark defineret som en folkekirke. Da den er kirke for langt den største del af den danske befolkning understøttes den af staten. Dronningen er formelt kirkens overhoved og folketinget lovgiver for kirkens ydre anliggende og administreres af et ministerium. Til folkekirkens indre anliggender hører forkyndelsen, gudstjenesteordningen, ritualerne, som folketinget ikke har med at gøre. /Henning Nørhøj/