I Bibelen har ordet en negativ betydning, idet det betyder afvisning af forholdet til Gud eller Jesus. Fornægtelse er altså modsætning til bekendelse. I Det gamle Testamente betyder fornægelse, at man handler mod Guds vilje ( Esajas Bog 59,13) eller dyrker andre guder (Josva Bog 24,27). I Det nye Testamente fortælles om, hvordan Peter fornægter Jesus tre gange, Mattæusevangeliet 26,69-75. At følge Jesus som discipel kræver selvfornægtelse./Henning Nørhøj/