Er betegnelsen på det liv, der er uden for Gud. Fortabelse er det modsatte af frelse. Det er ikke at tro, og det er ikke at have del i det evige liv. I Det Nye Testamente skildres fortabelsen ofte i billeder fra de jødiske forestillinger om verdens ende i en kosmisk katastrofe. I kirkens historie er der eksempler på, hvordan forestillingen om fortabelsen har spillet en stærk rolle i forkyndelsen. Luther led stærkt af angst for fortabelsens mulighed, indtil han fandt ro i erfaringen af, at troen i sig er frelsende. /Henning Nørhøj/