Mange steder i Det Gamle Testamente tales der om Guds frelse af folket, det vil sige befrielse fra undergang eller ulykke. Udvandringen fra Ægypten var for eksempel en frelse. Ifølge Det Gamle Testamente bliver det mere og mere en forventning i det jødiske folk, at Gud engang skal gribe ind i verdenshistorien og frelse sit folk fra denne verdens ondskab. I Det Nye Testamete er frelse både noget nutidigt og noget fremtidigt. Frelse er at tro på Jesus Kristus som den, der har overvundet synden og døden. Frelse som noget fremtidigt er det liv i Gudsriget, som engang skal komme, hvor døden overvindes i den opstandelse, som Jesus gennem sin opstandelse har gjort mulig. /Henning Nørhøj/