Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Gabriel

er en engel, som hører til gruppen af de ærkeengle, der omtales i Johannes Åbenbaringsbog 8,2. Gabriel tyder visionerne i Daniels Bog 8,16 og bringer budskabet om Jesu og Johannes Døbers fødsel ifølge Lukasevangeliet 1,11-38./Henning Nørhøj/

Galaterbrevet

er skrevet af Paulus og rettet til de kristne menigheder i Galatien i Lilleasien, som Paulus selv har grundlagt. Paulus giver i brevet en kort redegørelse for sin udvikling fra at være lovtro jøde til at blive kristen. Han understreger, at han har fået sit kald til at være apostel for hedningene direkte fra Kristus selv. I Galaterbrevet får man Paulus`helt kompromisløse syn på det at være en kristen, nemlig friheden fra den jødiske lov, Galaterbrevet 5,2-12./Henning Nørhøj/

Galilæa

Den nordlige del af Palæstina. Landet omkranser Genesaret sø, og er bjergrigt og frugtbart. Området var under stor påvirkning fra forskellige kulturer, og de jøder der levede der blev betragtet som andenrangsjøder. Se for et eksempel Johannesevangeliet 7, 52, Markusevangeliet 14, 70 og Apostlenes gerninger 2,7 hvor Jesus og hans diciple bliver set ned på fordi de er fra Galilæa. /Charlotte K. Vestergaard/

Geneseret

I følge NT er det navnet på den ufrugtbar slette der ligger vest for Geneseret sø. Stedet var centrum for megen af Jesus virksomhed.

Søen kaldes også Galilæa sø. Alene i Lukasevangeliet 5,1 kaldes søen for Geneseret sø. Søen er cirka 21 kilometer lang og 12 kilometer bred. Den er rig på fisk, og på grund af dens beliggendhed kan der opstå pludselige og voldsomme hvirvelvinde på søen. /Charlotte K. Vestergaard/

Genkomsten

Det hører til det kristne håb, at Jesus vil komme igen og oprette Gudsriget. I de første menigheder havde man en forventning om Jesu genkomst som noget nært forestående. Det hører ikke til det kristne håb at spekulere på hvornår genkomsten finder sted. Derimod er der opstået enkelte religiøse sekter som for eksempel Jehovas Vidner, der mener at kunne sætte år og dato på genkomsten. /Henning Nørhøj/

Gerhardt, Paul

Tysk salmedigter født 1607 i Sachsen. Han regnes til en af kristendommens største salmedigtere og kan sammenlignes med danske salmedigtere som Kingo og Brorson. I sine salmer giver Gerhardt udtryk for sin egen tro og følelser på en jævn og enfoldig måde udtrykt i et smukt og klangfuldt sprog. Han tror på Gud som sin  kærlige og trofaste fader, som vil styre hans liv til det bedste. I Den danske Salmebog er der en række salmer af Gerhardt som f.eks.  "Befal du dine veje", julesalmen "Hjerte, løft dine glædes vinger"og aftensalmen "Nu hviler mark og enge"./Henning Nørhøj/

Getsemane


Getsemane have , en olivenlund, er den lokalitet på eller ved Oliebjerget, hvor Jesus og hans disciple søgte hen efter påskemåltidet. Stedet nævnes både i Mattæus- og i Markusevangeliet. Her beder Jesus, og her tages han til fange af ypperstepræstens vagter./Henning Nørhøj/

Gloria

Betegnelse for et et led i den katolske kirkes gudstjeneste. I dette led i gudstjenesten synges ordene fra englenes sang julenat: "Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennensker med Guds velbehag!"./Henning Nørhøj/

Glorie

Ordet kommer af latin og betyder "ære" eller "berømmelse". Lige fra den tidlige kristne kirkes tid har man i den kirkelige kunst udsmykket Jesus og helgener med en strålekrans omkring hovedet./Henning Nørhøj/

Gnosticisme

Gnosis (græsk) betyder erkendelse. Gnosticisme er en samlende betegnelse for en række filosofisk-religiøse systemer i den græsk-romerske verden, som gjorde sig gældende de første århundreder efter Kristi fødsel. Gnostikerne opfattede verden som skabt af en ond gud, der ved skabelsen bandt det åndelige i legemer. Sjælen tilhører en åndelig verden og denne erkendelse er frelsende og frigørende. Erkendelsen formidles gennem en budbringer, som kommer fra den åndelige verdens gud. Gnosticismen blev kristendommens store konkurrent i oldtiden. /Henning Nørhøj/

Sider

  • 1
  • 2
  • 3
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K