Ifølge Første Mosebog kapitel 26-27 blev mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at mennesket forstås som et væsen, der kan handle, har vilje og som er forvalter på Guds vegne over det skabte. I kirkens teologi blev det et problem, hvorvidt Gudbilledligheden blev helt eller delvist ødelagt ved syndefaldet. I Grundtvigs opfattelse kommer Gudbilledligheden til udtryk i menneskets evne til at bruge ordet. /Henning Nørhøj/