En række af den romersk-katolske kirkes paver har navnet Gregor. De to mest berømte er Gregor I, kaldet "den Store" og så Gregor VII.
Gregor den Store blev pave i 590. Han arbejdede for at oprette munkeklostre, men er navnlig berømt for sin reform af gudstjenesten. Den gudstjenstelige sang, den gregorianske sang, er skabt af denne pave. Gregor VII var pave fra 1073-85. Han er kendt for sin indsats for kirkens selvstændighed og frihed i forhold til staten, dvs. fyrste- og kongemagt. Gregor VII ville f.eks. selv udnævne biskopperne, Men herved kom han modsætningsforhold til den tysk-romerkske kejser, Henrik IV. Herved indledte Gregor en langvarig magtkamp mellem kirke og stat, som fortsatte op igennem middelalderen./Henning Nørhøj/