A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Golgata

Evangelierne forklarer ordet med "hovedskalsted". Det er navnet på det sted, hvor Jesus blev korsfæstet i Jerusalem. I Gravkirken i Jerusalem fra 300-tallet kan man udpege Golgata, samt Jesu grav. Andre har villet udpege Golgata som værende udenfor Jerusalems bymur. Stedet Golgata kan sandsynligvis ikke længere identificeres. /Henning Nørhøj/

Gotik

Er en stilretning inden for billedkunst og arkitektur i middelalderens Europa. I Danmark kan man specielt se den gotiske byggestil i kirkerne. Byggestilen er kendetegnet ved spidsbuede vinduer og ribbehvælv og billedkunsten blev fuld at bevægelse og drama. Gotiske kalkmalerier er kendetegnet ved, at vægfladen ikke er fyldt helt ud med farve og motiver. Motiverne indeholder både scener fra hverdagen og religiøse motiver. Malerierne finder man i kirkens hvælvinger. /Jakob Bo Andersen/

Gregor, pave

En række af den romersk-katolske kirkes paver har navnet Gregor. De to mest berømte er Gregor I, kaldet "den Store" og så Gregor VII.

Gregor den Store blev pave i 590. Han arbejdede for at oprette munkeklostre, men er navnlig berømt for sin reform af gudstjenesten. Den gudstjenstelige sang, den gregorianske sang, er skabt af denne pave. Gregor VII var pave fra 1073-85. Han er kendt for sin indsats for kirkens selvstændighed og frihed i forhold til staten, dvs. fyrste- og kongemagt. Gregor VII ville f.eks. selv udnævne biskopperne, Men herved kom han modsætningsforhold til den tysk-romerkske kejser, Henrik IV. Herved indledte Gregor en langvarig magtkamp mellem kirke og stat, som fortsatte op igennem middelalderen./Henning Nørhøj/

Grundtvig

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har sat et helt afgøende præg på dansk kultur- og samfundsliv, på kirke og skole. I Den danske Salmebog er over en tredjedel af salmerne skrevet af Grundtvig. Hertil kommer en lang række folkelige sange fra hans hånd. Grundtvig formulerede et kirkesyn, hvor kirken er det fællesskab af kristne, der samles omkring evangeliets forkyndelse, dåben og nadveren. Heri er Kristus nærværende, mente Grundtvig. Grundtvig er kendt for sine pædagogiske tanker, som blev grundlaget for højskolerne. Endelig engagerede han sig i politik og var rigsdagsmand fra Grundlovens indførelse i 1849./Henning Nørhøj/

Grundtvigianisme

Omkring Grundtvig (1783-1872) opstod der i løbet af 1840erne en kirkelig bevægelse. Centrum for bevægelsen var Vartov i København, hvor Grundtvig var præst fra 1839 til sin død. Her opstod et levende menighedsliv. Det var Grundtvig selv, der med sin personlighed tiltrak store skare fra både København og provinsen. Vartov blev forbilledet for de grundtviske menigheder over alt i landet. Fra 1850 og ikke mindst efter den nationale katastrofe i 1864 kom der fart i højskolebevægelsen. Den kirkelige vækkelse og højskolerne udgjorde nu tilsammen fremover den grundtvigske bevægelse./Henning Nørhøj/

Græsk

Med Alexander den Stores erobringer blev græsk det internationale fællessprog i det østlige middelhavsområde og i Den Nære Orient gennem mange hundrede år også efter Romerrigets opståen. Alle de nytestamentlige skrifter har derfor græsk som grundsprog. Jesus selv har formodentlig talt aramæisk. /Nana Hauge/

Grøn, kirkeårets farver

Den grønne farve er håbets og vækstens farve. Farven bruges suverænt flest søndage i kirkeåret og hører til både helligtrekongertiden og trinitatistiden. Trinitatistiden udgør i sig selv knap halvdelen af kirkeårets dage. Se også hvid, rød, violet og sort. /Thomas Bank Møller/

Gud

I Det Gamle Testamente hedder Gud også Jahve, hvilket er det navn, som Gud selv har åbenbaret for det israelitiske folk. I den danske oversættelse følger man den jødiske skik, at sige "Herren", når der i den hebraiske tekst står "Jahve". Der er ikke en lære om Gud i Det Gamle Testamente, men Gud er verdens og Israels skaber og historiens Gud. I Det Nye Testamente er Jesus udtryk for Guds væsen og vilje. Det Nye Testamentes billede af Gud er som Faderen. "Jeg og Faderen er ét" siger Jesus (Johannesevangeliet 14,9-10). Bønnen til Gud er Fadervor. /Henning Nørhøj/

Gudbilledlighed

Ifølge Første Mosebog kapitel 26-27 blev mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at mennesket forstås som et væsen, der kan handle, har vilje og som er forvalter på Guds vegne over det skabte. I kirkens teologi blev det et problem, hvorvidt Gudbilledligheden blev helt eller delvist ødelagt ved syndefaldet. I Grundtvigs opfattelse kommer Gudbilledligheden til udtryk i menneskets evne til at bruge ordet. /Henning Nørhøj/

Guds søn


I Det gamle Testamente kaldes kongen for Guds søn, hvilket skal forstås som et adoptionsforhold.  Ved konges indsættelse adopteres kongen af Gud. og Gud vil nu regere sit folk, Israel gennem den aktuelle konge. I evangelierne forkyndes Jesus som som den, der er Guds søn, Messias, gennem hvem frelsen kommer til mennesker.Den romerske officer, som ser Jesus dør på korset, bekender her, at Jesus er Guds søn. Se Markusevangeliet kap 15,39./Henning Nørhøj/

Sider