A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Håb

Ifølge Det Nye Testamente hører håbet til troens indhold. Tro er tro på Jesus som Guds søn og håb om hans genkomst og oprettelse af Guds rige. Dvs. det kristne liv er et liv i fremadrettethed mod det frelsens endelige indhold, Gudsriget. I kirken er håbet en drivkraft til mission og medmenneskelig indsats. /Henning Nørhøj/

Hebraisk

Størstedelen af Det Gamle Testamente er skrevet på hebraisk. Hebraisk opstod formodentlig som et selvstændigt sprog omkring 13-14.årh. før Kristus og var talesprog i hele Palæstina indtil 700 før Kristus, hvor det blev fortrængt af aramæisk. Hebraisk vedblev dog med at være de lærdes sprog og taltes således i tempel og synagoge i Jerusalem indtil jøderne blev endeligt fordrevet herfra i 132-135 efter Kristi fødsel. Herefter levede hebraisk videre i Det Gamle Testamente og som liturgisk sprog. Idag er moderne hebraisk officielt sprog i Israel ved siden af arabisk. /Nana Hauge/

Hedning

Ikke-jødiske folk kaldes i Det Nye Testamente for hedninge. Den jødiske brug af betegnelsen har en tydelig negativ klang, fordi hedninge netop ikke hører med til det udvalgte folk. I Apostlenes Gerninger fortælles om, hvordan Paulus gør gældende, at evangeliet også gælder hedninge. Hedninge skal ikke via jødedommen, dvs. forpligtes på den jødiske lov for at blive døbt. I Galaterbrevet understreger Paulus kompromisløst, at alle folk er lige i forhold til evangeliet. I kirkens tid kommer ordet til at betyde de folkeslag, som hverken er kristne eller jøder. /Henning Nørhøj/

Helgen

Latin: santuc (hellig). Helgener er kendte fænomener i mange trosretninger både fra før og nu. I islam opfattes helgener som personer med en særlig kraft og indsigt, og de kan både være levende og døde. I den katolske og ortodokse kristne kirke er en helgen en person, der i sit liv på jorden levede således, at kirken med vished kan sige, at han efter sin død er hos Gud og ikke er gået tabt. Den almindelige opfattelse er, at helgener kan gå i forbøn hos Gud for de mennesker der beder til dem. Af de særligt kendte helgener kan nævnes Jomfru Maria, Jesus mor, som mange katolikker beder til. Mange helgener har en særlig festdag. I Danmark har vi Allehelgenes dag./Charlotte K. Vestergaard/ 

Helgenkåring

I den katolske kirke kan en person, der forud er erklæret for salig af kirken og som derfor er indgået i det evige liv, kåres til helgen. På kirkens vegne kan paven erklære vedkommende person fora t være hellig eller helgen. den der kåres om helgen har ført et særligt rent og fromt liv, En helgen har udført mirakler og levet i selvhengivelse for andre. Som helgen kan vedkommende nu tilbedes af kirkens medlemmer og er ved navn nævnt i kirkens bønner./Henning Nørhøj/

Hellenisme

Politisk dækker betegnelsen perioden fra Aleksander den Stores død i 323 før Kristus og frem til romernes magtovertagelse i den østlige del af Middelhavsområdet 31 før Kristus. Kulturelt dækker hellenismen perioden fra 323 f. Kr. og langt op på den anden side af år 0. Hellenismen er som kulturperiode præget af sammensmeltningen mellem græsk kultur og de mellemøstlige kulturer. En række nye religioner, der er typisk frelses- eller forløsningsreligoner, opstår i denne periode. Græsk vinder frem og bliver det mest talte sprog i den østlige del af Middelhavnsområdet. /Henning Nørhøj/

Hellig

Betyder egentlig at noget er urørligt eller afsondret. Steder, personer, tidspunkter og genstande kan være hellige. Templet eller kirken er hellig, præsten er hellig, der kan være hellige dage som for eksempel den jødiske sabbat. I kirken har man også helligdage. Præstens dragt eller de genstande han bruger kan være hellige. I Bibelen tales der om, at Gud er hellig, det vil sige at Gud ikke kan ses eller kommes nær. I kristendommen kan ordet hellig også bruges om dem, som er omvendt til troen. Paulus bruger det om den, som tror og dermed har del i frelsen. /Henning Nørhøj/

Helligånden

I Bibelen betegnelsen for Guds kraft i levende væsener. Det er den kraft, der skaber og opretholder alt levende. Det er også Helligånden, der udruster Jesus til den gerning han skal udføre og efter Jesu død og opstandelse skænkes helligånden til den første kristne menighed. Ifølge Det nye Testamente skænkes Helligånden den kristne i dåben og sætter ham eller hende istand til at leve med de forpligtelser og krav den nye status som kristen kræver. /Nana Hauge/

Helligdag

I jødedommen er sabbatten, den 7. dag i ugen, helligdag. Det vil sige lørdagen efter den oprindelige tælling af ugens dage. På denne dag skal mennesket hvile ifølge de ti bud (Anden Mosebog 20 samt Femte Mosebog 5). For de kristne blev opstandelsesdagen, søndag, som var den første dag i ugen til helligdag. I øvrigt har kirken en række helligdage f.eks. i julen, påsken og pinsen, hvor afgørende begivenheder fra Det Nye Testamente (især Jesu liv) bliver mindet. /Henning Nørhøj/

Hellige land, det

Se Israel.

Sider