Størstedelen af Det Gamle Testamente er skrevet på hebraisk. Hebraisk opstod formodentlig som et selvstændigt sprog omkring 13-14.årh. før Kristus og var talesprog i hele Palæstina indtil 700 før Kristus, hvor det blev fortrængt af aramæisk. Hebraisk vedblev dog med at være de lærdes sprog og taltes således i tempel og synagoge i Jerusalem indtil jøderne blev endeligt fordrevet herfra i 132-135 efter Kristi fødsel. Herefter levede hebraisk videre i Det Gamle Testamente og som liturgisk sprog. Idag er moderne hebraisk officielt sprog i Israel ved siden af arabisk. /Nana Hauge/