Kristendom.dk

I Biblen nævnes Helvede som fortabelsens sted. Egentlig stammer ordet fra en lokalitet ved Jerusalem, kaldet Gehenna eller Hinnomsdalen. /Henning Nørhøj/

var konge over Israel fra år 37 til 4 f. Kr. Han var i sin regeringstid undergivet Rom, men  havde pga. sit gode forhold til kejser Augustus helt frie hænder i sit styre. Han udfoldede en vældig byggevirksomhed med bl.a. bygning af et nyt tempel i Jerusalem, borgen Masada ved Dødehavet, hestevæddeløbsbaner og havneanlæg. Efterhånden kom han i stærk modsætningsforhold til præsteskabet og jødiske kredse og blev mere og mere præget af sygelig mistænksomhed overfor familie og omgivelserne. Historisk er det mest sandsynligt, at han døde før Jesu fødsel, selvom han omtales i Mattæusevangeliet kap. 2, 1-23./Henning Nørhøj/

Kirkefader og ophavsmand til den latinske oversættelse af bibelen, Vulgata, som betyder "den almindeligt udbredte". Som grundlag for sin oversættelse valgte Hieronymus den hebraiske tekst, frem for Septuaginta. Oversættelsesarbejdet begyndte i Rom i år 382 og afsluttede den i år 405 i Bethlehem. Vulgata blev fra 700-tallet den dominerende latinske oversættelse. I 1546 blev den anerkendt som Den Katolske Kirkes officielle bibeltekst. /Nana Hauge/

Er i Bibelen Guds sted og uden for menneskers rækkevidde. Ifølge skabelsesfortællingen (Første Mosebog 1) sætter Gud himmelhvælvingen op for at skille vandene foroven fra vandene forneden. I kristendommen bliver himlen frelsens sted og lig med Paradiset, det evige liv eller Gudsriget. I Mattæusevangeliet bruges betegnelsen Himmeriget i stedet for Gudsriget. /Henning Nørhøj/