Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Helligtrekonger

Traditionen siger, at gæsterne, der besøgte den nyfødte Jesus i Betlehem var konger fra det fjerne Østen. Sandheden er nok nærmere, at de var videnskabsmænd, der studerede himmellegemer. Derfor bliver de også kaldt 'de vise mænd'. Men betegnelsen 'konger' hænger endnu ved navnet på den første søndag i kalenderåret. /Thomas Bank Møller/

Helligtrekongersdag

Den 6 januar. Knytter sig til de tre vise mænd der tilbad Jesus ved krybben. Festen om aftenen den 5 januar markerer julens afslutning. I gamle dage lod mange juletræ og julepynt stå helt til Helligtrekongersaften. /Charlotte K. Vestergaard/

Helvede

I Biblen nævnes Helvede som fortabelsens sted. Egentlig stammer ordet fra en lokalitet ved Jerusalem, kaldet Gehenna eller Hinnomsdalen. /Henning Nørhøj/

Herodes Antipas


Søn af Herodes den Store og fik efter dennes død år 4. f. Kr. tildelt herredømmet over Galilæa af den romerske kejser Augustus. Herodes Antipas regerede i de år, hvor Jesus og Johannes Døberen virkede. Derfor har Det nye Testamente også en del at fortælle om ham som f.eks. i Mattæusevangeliet kap. 14, 1-12, hvor der fortælles om hans henrettelse af Johannes Døberen. Herodes Antipas døde år 37 e. Kr./Henning Nørhøj/

Herodes den Store

var konge over Israel fra år 37 til 4 f. Kr. Han var i sin regeringstid undergivet Rom, men  havde pga. sit gode forhold til kejser Augustus helt frie hænder i sit styre. Han udfoldede en vældig byggevirksomhed med bl.a. bygning af et nyt tempel i Jerusalem, borgen Masada ved Dødehavet, hestevæddeløbsbaner og havneanlæg. Efterhånden kom han i stærk modsætningsforhold til præsteskabet og jødiske kredse og blev mere og mere præget af sygelig mistænksomhed overfor familie og omgivelserne. Historisk er det mest sandsynligt, at han døde før Jesu fødsel, selvom han omtales i Mattæusevangeliet kap. 2, 1-23./Henning Nørhøj/

Herren

betegnelsen bruges i Det gamle Testamente om Gud. Det er den danske oversættelse, som følger den jødiske tradition for at omskrive Guds navn Jahve med "Herren". For ordet  Jahve må ikke bruges af jøden, fordi det er helligt. Derfor omskrives det med "Herren". I Det nye Testamente bruges ordet også om Jesus Kristus./Henning Nørhøj/

Hieronimus (350-420)

Kirkefader og ophavsmand til den latinske oversættelse af bibelen, Vulgata, som betyder "den almindeligt udbredte". Som grundlag for sin oversættelse valgte Hieronymus den hebraiske tekst, frem for Septuaginta. Oversættelsesarbejdet begyndte i Rom i år 382 og afsluttede den i år 405 i Bethlehem. Vulgata blev fra 700-tallet den dominerende latinske oversættelse. I 1546 blev den anerkendt som Den Katolske Kirkes officielle bibeltekst. /Nana Hauge/

Hilsen

Det led i gudstjenesten der ligger lige efter indgangsbønnen og indgangssalmen. Præsten vender sig mod menigheden og siger eller messer "Herren være med jer". Menigheden svarer: "Og med din ånd" eller "Og Herren være med dig" /Ann Kjestrup/

Himlen

Er i Bibelen Guds sted og uden for menneskers rækkevidde. Ifølge skabelsesfortællingen (Første Mosebog 1) sætter Gud himmelhvælvingen op for at skille vandene foroven fra vandene forneden. I kristendommen bliver himlen frelsens sted og lig med Paradiset, det evige liv eller Gudsriget. I Mattæusevangeliet bruges betegnelsen Himmeriget i stedet for Gudsriget. /Henning Nørhøj/

Hjertebønnen

Hjertebønnen eller Jesusbønnen er en rytmisk kropslig bøn, der knyttes an til åndedrættet. Man bekender i Hjertebønnen, at man tror på Jesus Kristus. Det første led lyder ”Jesus Kristus, Guds Søn”. I andet led bekender man, at man ikke er fejlfri, og siger: ”Herre, forbarm dig over mine synder.” Hjertebønnen knyttes ofte til åndedrættet. Når man trækker vejret ind, påkalder man Jesus Kristi navn, og ved udånding beder man ham forbarme sig. Derved indånder man symbolsk Jesus Kristus, og ved udåndingen gives der slip på alt det, der kan være sort og mørkt i den enkeltes liv. I praksis beder man bønnen således: ”Jesus Kristus, Guds Søn” (indånding) ”Herre, forbarm dig over mig synder (udånding). /Kirsten Grube/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K